Her næsten halvandet hundrede år efter at J.C. Jacobsen fik anlagt sin private villa på Carlsberg, har Carlsbergfondet gennemført den hidtil mest gennemgribende restaurering af villaen, væksthuse og have. Efter en nænsom tilbageføring, med hjælp fra nogle af landets dygtigste arkitekter og håndværkere, står villaen nu igen som på bryggerparrets tid og med nye kunstneriske bidrag. Det fejres med den rigt illustrerede bog Vilje, viden og værdier – J.C. Jacobsens villa på Carlsberg, hvor historien om livet i og omkring Carlsbergs unikke villa foldes ud.