De ældste vandmøller i Danmark dateres helt tilbage til slutningen af 1100-tallet, hvor de var grundforudsætningen for brødbagning og dermed helt essentielle for samfundsudviklingen.

Engang var der 2500 vandmøller – idag er der kun 300 steder med vandmøller eller med spor efter vandmøller. Af dem er 56 bygningsfredet, og af dem har man udvidet fredningen på 20 møller til også at gælde de vandtekniske anlæg.

For at undgå at de få møller, vi har tilbage, ender som kulisser i landskabet med tilgroede mølledamme, er det uhyre vigtigt, at de fungerer. Det kræver, at der er en møllebygning, mølleinventar, en mølledam med stemmeværk og ikke at forglemme tilstrækkeligt med vand i åen. Er der ikke det, kan møllen ikke fungere og vi risikerer at miste en uhyre vigtig del af vores samfunds historie og kulturarv.

Bygningerne kan bygningsfredes – men det kan vandtilførslen ikke. Det er dermed i mængden af vand, at hele problemet ligger.

Historiske Huse har sammen med Bygningskultur Danmark indsendt flere høringssvar til Naturstyrelsen, hvor vigtigheden af at de danske vandmøller bevares for eftertiden, understreges.

Hvorfor overimplementerer vi EUs vanddirektiv på bekostning af kulturarven?

Ifølge Vandløbslovens § 37 kan en vandløbsrestaurering undlades gennemført, hvis restaureringen tilsidesætter væsentlige kulturhistoriske interesser. Vandmøller hører under denne kategori. Derfor har BYFO foreslået, at kommunerne ved de enkelte vandmøller foretager en konkret vurdering af de nødvendige kulturhistoriske hensyn og handler derpå.

Det er voresopfattelse, at Naturstyrelsen overimplementerer. Vandrammedirektivet kræver ikke, at man skaber optimale passageforhold for faunaen overalt. Direktivet opfyldes også ved blot at skabe forbedrede passageforhold i vandløbene.

Ved en stor del af de 1520 fysiske spærringer er der ikke væsentlige kulturhistoriske interesser. Ved de få, hvor der er kulturhistoriske interesser som for eksempel ved vandmøllerne kunne man vælge at undlade indsats. Alternativt burde det være muligt at finde en løsning, hvor der skabes forbedret passagemulighed, og hvor vandmøllens funktionsmulighed bevares med vandføring til mindst to timers daglig drift og konstant overrisling af vandhjulet for at undgå udtørring.