Læsere af BYFO NYT og diverse dagblade gennem det sidste års tid vil vide, at BYFO har været meget aktiv i bestræbelserne på at hindre, at vandmiljøplanerne bliver gennemført på en måde, så kulturarven kommer til at stå som den store taber.
Dansk Møllerforening har i lighed med BYFO indsendt høringssvar, hvor man peger på, at der skal tages hensyn til vandmøllernes vandføring. I vandplanerne nævnes ca. 1500 steder, hvor fysiske spærringer skal fjernes. Dansk Møllerforening beder om, at de 50 mest værdifulde møller lades urørte, så de beholder vandføring og mulighed for at fungere og dermed at kunne bevares.
Møllerforeningen påpeger, at der ud over de fredede vandmølleanlæg findes et mindre antal vandmøller, som er bevaret og i funktion, og foreningen peger på, at det begrænsede antal vandmøller med bevaret funktion, der er tilbage i Danmark, bør bevares som funktionelle møller med vandføring til tilstrækkelig daglig driftstid til, at de kan bevares som væsentlige kulturhistoriske møllesteder med funktion i behold.
Foreningen pointere endvidere, at anlægsarbejder omkring vandmølleanlæg risikerer at ødelægge og fjerne vigtige kulturhistoriske spor i landskabet. Denne type kulturspor bør ikke bortgraves – det vil fjerne flere hundredes års historie.
Med hensyn til de fredede vandmøller, hvor Kulturstyrelsen har udvidet den eksisterende bygningsfredning til også at gælde omgivelserne, slår foreningen fast, at der bør ydes den største beskyttelse. Her bør ingen forandringer ske – hverken med hensyn til ændringer i vandføring eller terrænændringer.
Endelig slår foreningen fast, at der med vandplanerne er startet et kontinuerligt pres på vandmøllerne, idet vandplansarbejdet er en fortsættende proces.