Fredet bindingsværksejendom i Rudkøbing – fritidshus eller helårsbolig?
Midt i de brostensbelagte gader i hjertet af charmerende Rudkøbing finder I et lille stykke levende kulturhistorie – en fredet bindingsværksejendom, hvor stemning, æstetik og historie smelter sammen til noget ganske særligt. Velkommen til Sidsels Bagers Gade 11.
Bag den smukke facade gemmer sig en bolig, der med stor respekt for husets oprindelse er nænsomt renoveret i samarbejde med arkitekt og i samråd med Slots- og Kulturstyrelsen. Resultatet er en bolig, hvor hver detalje er gennemtænkt – autentisk, ærlig og udført i en kvalitet, der både kan ses og mærkes.
I stueplan bydes I velkommen i en lille, hyggelig entré, hvor husets varme atmosfære straks mærkes. Herfra åbner boligen sig op til to stemningsfulde stuer, hvor de synlige bjælker, de smukke materialer og det bløde lys skaber en helt særlig ro og charme. I samme plan findes et soveværelse, et indbydende køkken samt et pænt badeværelse med brus – alt sammen indrettet med respekt for husets sjæl og stil.
På førstesalen finder I en hyggelig repos og et værelse samt et uudnyttet loftsrum.
Udenfor fortsætter idyllen. Den lukkede gårdhave er et lille fristed – et romantisk og privat uderum, hvor solen kan nydes i fredelige omgivelser, og hvor sommerdage og lune aftener næsten føles som taget ud af en fortælling fra en svunden tid.
Ejendommen rummer desuden et anvendeligt baghus med værksted og vaskerum i stueplan. På førstesalen åbner sig et stort disponibelt rum med et væld af muligheder – atelier, gæsteafdeling, hobbyrum eller noget helt fjerde. Her er det næsten kun fantasien, der sætter grænser.
Drømmer I om et sted, hvor charme, historie og kvalitet går hånd i hånd – hvad enten det er som helårsbolig eller fritidshus – så er Sidsels Bagers Gade 11 en sjælden mulighed for at blive en del af den unikke stemning i Rudkøbing.
PRIS: 1.595.000 DKK






















