Handelsbetingelser for køb af medlemskab
Disse handelsbetingelser finder anvendelse på køb af medlemskab på Historiske Huses hjemmeside, der ejes af Bygnings Frednings Foreningen BYFO, CVR-nr. 88628411, Borgergade 111, 1300 København K, telefon 4557 1222 emailadresse sekretariat@historiskehuse.dk.
Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem Bygnings Frednings Foreningen BYFO, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger og Bygningskultur Danmark.
Du kan vælge at blive medlem som ejer af et bevaringsværdigt hus. Du vil i dette tilfælde blive medlem af Foreningen Bevaringsværdige Bygninger CVR-nr. 25010078.
Ejer du et fredet hus, vil du blive medlem af Bygnings Frednings Foreningen BYFO CVR-nr. 88628411.
Ønsker du medlemskab som ’ven af huset’, vil dit medlemskab være tilknyttet Foreningen Bevaringsværdige Bygninger CVR-nr. 25010078.
Handelsbetingelser – medlemskab
Du vil som medlem blive opkrævet kontingent én gang årligt, og kontingentet gælder for et år/12 måneder ad gangen. Du betaler online via hjemmesiden www.historiskehuse.dk med Dankort, VISA-Dankort, VISA Electron, Maestro, MasterCard, og Eurocard.
Et medlemskab koster kr. 500,00 årligt, dog koster medlemskab med skatteberegning (fredede huse) kr. 1.425,00 ved forfald-pr-år under kr. 100.000 og kr. 2.025,00 ved forfald-pr-år på og over kr. 100.000. Medlemsskabet gælder fra den dag din betaling bliver aktiveret hos os og gælder et år frem fra registreringsdato. Aktiverer vi således medlemsskabet fra d. 14. maj, gælder medlemskabet frem til 14. maj det følgende år. Dit medlemskab fornys samtidig automatisk 14. maj det følgende år.
Når du betaler online med dit betalingskort kan du vælge, at Historiske Huse fremover automatisk må trække pengene på din konto via dit betalingskort. Dette vil ske, medmindre du afmelder dit medlemskab. I forbindelse med din første betaling godkender du således, at Historiske Huse fremover må trække beløbet for det årlige kontingent på din konto via dit betalingskort, indtil du måtte opsige dit medlemskab.
Indenfor 14 dage kan du fortryde købet af dit medlemskab. Fortrydelsen skal være skriftlig eller ved mail til sekretariat@historiskehuse.dk. Skriv gerne ”Fortrydelse” i emnefeltet. Der er 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få dine penge tilbage. Efter udløbet af fortrydelsesretten betales betalt kontingent ikke tilbage, men du vil ikke blive opkrævet fremtidigt kontingent.
Du vil senest 21 dage inden hver betaling modtage en mail som fortæller dig, hvor meget du skal betale for det kommende års medlemskab. Du vil få mulighed for at stoppe betalingen, hvis du ikke ønsker at forlænge dit medlemskab. Prisen for et medlemskab fastsættes på den pågældende forenings generalforsamling.
Historiske Huse benytter Quickpay som er godkendt af Nets til betalingsløsning
Ved automatisk trækning på betalingskort gemmes dine kortinformationer ikke hos Historiske Huse men hos Quickpay.
Forbehold og priser
Vi forbeholder os retten til at ændre prisen på et medlemskab. Prisen kan dog kun ændres af den pågældende forenings generalforsamling og kun for fremtiden. Alle priser på disse sider er opgivet inkl. moms. Vi tager forbehold for eventuelle tryk-/tastefejl.
Udløbet eller afvist kreditkort
Hvis kreditkortet er udløbet eller bliver afvist vil du modtage en mail og Når du logger ind på profilen vil det fremgå, at der en ubetalt regning, som manuelt kan betales og her vil der være mulighed for at indtaste de nye kreditkortoplysninger. Disse vil blive brugt til fremtidige betalinger.
Ophør/opsigelse af medlemskab
Ønsker du ikke længere at være medlem af en forening under Historiske Huse, skal du sende en e-mail til sekretariat@historiskehuse.dk og skrive “Udmeldelse” i emnefeltet. Der vil i forbindelse med udmeldelse ikke blive refunderet allerede betalte beløb. Du vil dog efter udmeldelsen ikke længere modtage nye opkrævninger fra den gældende forening.
Reklamationsret
Da der ikke er tale om egentlige fysiske produkter, er dit medlemskab ikke omfattet af købelovens reklamationsret. Du kan dog klage til foreningens bestyrelse, hvis der er omstændigheder, du er uenig i. Alle klager vil blive behandlet i bestyrelsen, hvorefter du vil få en tilbagemelding.
Salgs- og leveringsbetingelser for køb af varer – fysiske produkter
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på forbrugerkøb af varer på Historiske Huses hjemmeside https://historiskehuse.dk/, ejes af Bygnings Frednings Foreningen BYFO, CVR-nr. 88628411, Borgergade 111, 1300 København K, telefon 4557 1222 emailadresse sekretariat@historiskehuse.dk.
Bestilling
Webshoppen er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker webshoppen, fx på grund af vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når webshoppen er åben og tilgængelig. For at handle på webshoppen skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort. Du kan læse mere om, hvilke betalingskort webshoppen accepterer under punktet ’Betaling og levering’. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, såfremt du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet. Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”Indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve købsforpligtelsen (“Gennemfør køb”) rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.
Når du gennemfører en ordre, vil du automatisk modtage en kvittering for modtagelse af din bestilling. Dette er IKKE en bekræftelse. Din bestilling bliver først bekræftet, når vi har alle varer på vores lager. Du bedes være opmærksom på, at bestillingskvittering ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din bestilling. Vi forbeholder os derfor ret til at annullere bestillingen som følge af fx udsolgte varer, fejltryg, tastefejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lign. situationer. Når vi har fremskaffet varerne vil du modtage en egentlig ordrebekræftelse med oplysninger om din ordre samt om reglerne for returret, fortrydelsesret og reklamationsret.
Priser
Alle priser er gældende udsalgspriser i DKK danske kroner og inkl. moms.
Betaling og levering
Betalingsformer
Vi modtager betaling med Dankort, VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Maestro, MasterCard, Eurocard og MobilePay.
Beløbet trækkes først, når varen er afsendt. Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre, trækker vi først betalingen for denne vare, når varen afsendes.
Priserne er angivet i DKK danske kroner. Oven i prisen skal tillægges prisen for fragt. Du vælger fragtformen i slutningen af bestillingsforløbet.
Generelle rabatter
Vi yder rabatter til medlemmer. Hvis der er rabat på en vare, vil rabatten allerede være fratrukket prisen, som vises på https://historiskehuse.dk/. På den måde er prisen, du ser, altid “Din pris”. Dette følger gældende retningslinjer fra forbrugerombudsmanden.
Leveringstid
Leveringstiden fremgår ved hver enkelt vare.
Ordren sendes ofte samlet, når alle varer er modtaget på vores lager. Det betyder, at vi i visse tilfælde afventer, at alle de bestilte varer er ankommet til vores lager, før vi afsender ordren. Det kan derfor være en fordel for dig at lave særskilte ordrer på varer, der fx endnu ikke er udkommet, eller som har længere eller ukendt leveringstid.
Hvis en eller flere varer på din bestilling går i restordre hos vores leverandør, forbeholder vi os retten til at dele din bestilling op og sende den ad flere omgange.
Leveringsform
Vi leverer normalt varerne med Post Nord eller eventuelt til afhentning i Borgergade 111, 1300 København K. Vi leverer normalt til hele verden. Levering til udlandet sker med Post Nord Udland.
Alt efter hvilken leveringsform der vælges, bliver der ud fra land og antal varer beregnet en pris.
Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 30 dage.
Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.
Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Undtagelser til fortrydelsesretten
Der ydes ingen fortrydelsesret på lyd- og billedoptagelser, såfremt du har brudt plomberingen.
Sådan udnytter du fortrydelsesretten
Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder. Du kan fx sende et brev eller en e-mail,
hvor du oplyser, at du fortryder til Historiske Huse, Borgergade 111, 1300 København K, telefonnummer 4557 1222 og e-mailadresse sekretariat@historiskehuse.dk.
Du kan udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse om, at du fortryder, men det er ikke obligatorisk. Vi beder dig i dette henseende om tydeligt at angive ordrenummeret.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden 30 dages fortrydelsesfristen er udløbet.
Returnering af varen og returomkostninger
Hvis du fortryder købet, skal varerne returneres til:
Historiske Huse
Borgergade 111
1300 København K
Du skal selv betale for returnering/transporten af varen.
Returnering skal gøres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.
Varer kan ikke returneres pr. efterkrav. Ved returnering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor altid postkvittering samt evt. track and trace-nummer. Du skal selv betale for udgifterne forbundet med returneringen/transporten, når du fortryder købet.
Tilbagebetaling af pengene
Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger.
Hvis du selv har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.
Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse/returnering af vareren og varen er modtaget retur.
Du pålægges ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Dokumentation for dit køb samt returformular
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb.
Afprøvning af varen og emballage
Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.
Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet
Reklamation – Hvis der er noget galt med varen
Dit køb er omfattet af købeloven. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at henvende dig til os på e-mail sekretariat@historiskehuse.dk eller på telefon 4557 1222.
Returnering af en defekt eller mangelfuld vare skal ske efter forudgående kontakt til Historiske Huse, som sørger for at fremsende en forudbetalt returseddel. Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er.
Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail-adresse sekretariat@historiskehuse.dk.
Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn, adresse, e-mailadresse og evt. tlf.nr.
Vi registrerer og videregiver de ovennævnte personoplysninger til vores samarbejdspartner Post Nord for at kunne levere varen til dig.
Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i minimum 5 år fra udgangen af det pågældende regnskabsår. Oplysningerne gemmes, jf. bogføringslovens § 10. Har du oprettet et login til at kunne foretage selvbetjening hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, medmindre du beder os herom. Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i en sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i Lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse herom rettes til Historiske Huse via e-mail sekretariat@historiskehuse.dk.
Læs mere om de persondataretlige betingelser på https://historiskehuse.dk/
Den dataansvarlige enhed hos Historiske Huse er Bygnings Frednings Foreningen BYFO.
Som registreret hos Historiske Huse har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: sekretariat@historiskehuse.dk.