Stilguide
Stilguide for enfamiliehuse
Stilguide for by- og etagehuse

Romansk middelalder

ca. 1000 - 1150
Den romanske stil var en middelalderlig stilperiode, der dominerede Europa i tiden ca. 1000-1150 og blev efterfulgt af gotikken. Rundbuen er det dominerende stiltræk; både som rundbuede vinduer, buefriser og buehvælv.

Gotisk middelalder

ca. 1150 - 1525
Gotikken var en bygningsstil i middelalderens Europa ca. 1150-1525, der byggede videre på den romanske stil, men adskilte sig fra denne ved en stærk vertikal orientering kendetegnet ved anvendelse af spidsbuer, spidshvælv og opadstræbende piller.

Renæssance

ca. 1500 - 1650
Renæssancen var en stilperiode i Sydeuropa i tiden ca. 1300-1560 og i Danmark ca. 1500-1650, kendetegnet ved en genopdagelse og imitation af antikkens formsprog og proportionslære, herunder klassiske søjleordner, rundbuen, symmetrisk facadeopbygning og skulpturel dekoration.

Barok

ca. 1660 - 1760
Barokken opstod i Italien omkring 1600, og i Danmark var stilen udbredt ca. 1660-1760. Stilen er kendetegnet ved symmetri, dramatiske lys/skyggeeffekter i facaderne, skulpturel bearbejdning af murmasserne samt monumentalitet.

Rokoko

ca. 1740 - 1770
Rokokostilen opstod i Frankring omkring 1720 og florerede i Danmark ca. 1740-1770. Rokokoen er primært en dekorationsstil, der er bygget op omkring karakteristisk slynget asymmetrisk ornamentik. Stilen dæmpede barokkens tyngde, der blev erstattet af lyse farver, enkle facader og mindre monumentale interiører

Klassicisme

ca. 1760 - 1850
Klassicismen var en europæisk og nordamerikansk stilretning, der prægede Europa i varierende perioder i tiden ca. 1650-1850. Stilen var, ligesom renæssancen, kendetegnet ved en griben tilbage til antikkens formsprog. I Danmark var stilen fremherskende ca. 1760-1850.

Historicisme

ca. 1850 - 1900
Historicismen dominerede i Europa, herunder Danmark, ca. 1850-1900. Perioden var kendetegnet ved stilblandinger, hvor de historiske stilarter blev imiteret og sammenstillet på nye måder. Tidens bygninger er ofte stærkt dekorerede, bl.a. ved hjælp af nye materialer som cement, støbejern og stuk.

Nationalromantik

ca. 1890 - 1910
Nationalromantikken var en kortlivet nordisk stilart ca. 1890-1910, hvis udøvere i opposition til historicismen vægtede de nationale motiver og bindingsværk. Materialer som granit, kobber, tegl og træ var bærende i arkitekturen, ofte sammenblandet med stiltræk fra italiensk renæssance som fx loggiaer, søjler og fladbuer.

Nyklassicisme

ca. 1915 - 1930
Nyklassicisme betegner klassicismens genkomst i Danmark og Norden i perioden ca. 1915-1930. Ligesom i renæssancen og klassicismen blev antikkens enkle græske og romerske bygningskunst efterlignet. Overdreven ornamentik blev undgået, og i stedet blev de rene flader, søjler og monumentaliteten opdyrket.

Modernisme

ca. 1920 - 1970
Modernisme betegner arkitekturstrømninger ca. 1920-1970 (og senere).

Funktionalisme

ca. 1925 - 1945
Funktionalismen (eller funkis) var en arkitektonisk strømning ca. 1925-1945. Bevægelsen var en modreaktion mod både historicisme og nationalromantik og vægtede bygningens funktionalitet som det primære.

Postmodernisme

ca. 1975 - 1995
Postmodernismen, der var populær ca. 1975-1995, men aldrig fik stor udbredelse i Danmark, var kendetegnet ved en fri, legende og citerende omgang med fortidens stilelementer, der blev anskuet som et katalog, man kunne plukke fra til inspiration for ny arkitektur.

Cottage-stilen

ca. 1850 - 1900
Cottage-stilen stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet, hvor den var et fornyende alternativ til de historicistiske stilarter. Denne stil blev samtidig en vigtig del af Arts and Crafts bevægelsen.

Den historicistiske villa

ca. 1850 - 1910
Historicismen dækker en periode fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet, hvor man valgte frit og blandede de forskellige historiske stilarter.

Den klassiske historicistiske villa

ca. 1850 - 1910
I sidste del af 1800-tallet og i starten af 1900-tallet var mange stilarter i spil. Et fælles træk var referencer til de såkaldte historiske stilarter. Fællesbetegnelsen for perioden er historicismen.

Den nationalromantiske villa

ca. 1890 - 1914
Den nationalromantiske villa – fra 1890’erne og frem til første verdenskrig – skulle være individuel og stemningsfuld. I modsætning til Klassicisme og Renæssance fandt man motiverne i det hjemlige.

Nyklassicistiske huse

ca. 1914 - 1930
Nyklassicismen er fra tiden omkring 1. verdenskrig og frem til 1930, og den sidste af de historiske stilarter. En mere enkel stil der gjorde op med forudgående tids tendens til at overbrodere husene.

Bedre Byggeskik

ca. 1915 - 1940
Bedre Byggeskik-bevægelsen blev etableret i 1915. Men allerede i 1907 havde akademiske arkitekter etableret Tegnehjælpen, hvor der blev ydet en prisbillig rådgivning til bygherrer og især bygmestre.

Den danske funktionelle villa

ca. 1925 - 1945
Fra den internationale funktionalisme kom ideen: at et moderne hus skulle indrettes funktionelt til en enkel og naturlig ramme om dagliglivet og samtidigt bevare den danske saglige byggetradtion.

Funkisbungalowen

ca. 1925 - 1945
Den internationale funktionalisme fik i 1930’ernes Danmark sin egen version i form af funkisarkitekturen. Bungalowen er en fortolkning af de moderne strømninger tilpasset den danske byggeteknologi.

Funkisvillaen

ca. 1925 - 1945
Den internationale funktionalisme markerede sig i 1920’erne og 30’erne med sit nyskabende kubistiske formsprog. Formsproget tog man helhjertet til sig i den danske funkisvilla.

Statslånshuset

ca. 1938 - 1958
Initiativet til statslånshuset medførte både en stigning i byggeriet af enfamiliehuse og en stimulering af byggebranchen til nytænkninger indenfor statslånenes fastsatte økonomiske rammer.

Den modernistiske villa

ca. 1945 - 1960
Den internationale modernisme opstod i 1920’erne, men fik sit gennembrud i tiden efter 2. verdenskrig. Nu skulle boligen indrettes åbent, hvor rummene i et glidende flow afløste hinanden.

Murermestervillaen fra 50’erne

ca. 1950 - 1960
Muremestervillaerne er efterkrigstidens drøm om det solide håndværkerhus. Hustypen er en variant af den mest udbredte danske hustype: det halvandenetages hus opført i teglsten og med tegltag.

Typehuset

ca. 1960 - 1980
I 1960’erne og de følgende årtier boomede enfamiliehusbyggeriet i Danmark til rekordhøjder. Typehuset blev det industrielle svar på efterspørgslen.

Det klassicistiske etagehus

ca. 1840 - 1920
Det klassicistiske hus var en harmonisk, symmetrisk bygning med døre og vinduer proportioneret efter de klassiske regler. Med en pudset facade med svage reliefvirkninger skulle huset fremstå som en sluttet helhed.

Det historicistiske etagehus

ca. 1850 - 1910
Stilen opstod i 1850’erne og blev praktiseret frem til det første årti af 1900-tallet. Bygningerne havde som de italienske renæssancehuse en markant sokkel, bygningens base, og symmetrisk placerede vinduer, der var indrammet af natursten eller cementpudset murværk.

Det håndværker-historicistiske etagehus

ca. 1880 - 1920
Stilarten opstod som en følge af byggeboomet i 1880’erne og varede frem til begyndelsen af 1900-tallet. Det var økonomisk byggeri med beskedne lejlighedsstørrelser. Facaden var direkte inspireret af facadeskemaet fra renæssancens huse med en markant sokkel og indrammede vinduer placeret symmetrisk i facaden.

Det tidlige nationalromantiske etagehus

ca. 1890 - 1910
Stilarten brød igennem i 1890’erne og forsvandt gradvist i 1900-tallets første årti. Stilarten var grænsebrydende, idet den hentede sine arkitekturmotiver fra den ældre anonyme danske og skandinaviske bygningskultur. Bygningerne var sammensatte med forskellige stemningsfulde elementer som tårne, tagkviste, felter med bindingsværk og mønstermurværk.

Jugend-etagehuset

ca. 1890 - 1915
Den internationale jugendstil brød igennem i 1890’erne og varede til omkring 1915. Stilen blev også kaldt art nouveau og i Danmark ofte skønvirke. Ideen var, at verden var ny! Derfor skulle bygninger have nye udtryk, der var helt uden historiske referencer.

Det sene nationalromantiske etagehus

ca. 1905 - 1930
Stilarten opstod omkring 1905 og praktiseredes til slutningen af 1920’erne. Det var en modnet fortsættelse af den tidlige nationalromantik. Teglstenshusene var karakteristiske med deres konsekvente brug af den rustikke, røde teglsten til facadernes bygningsdele - karnapper, frontispicer og gesimser.

Det nyklassicistiske etagehus

ca. 1915 - 1935
Ideen bag det nyklassicistiske etagehus var bygninger og hele boligkomplekser, som blev enkelt udformet i stram geometri. Målet var at skabe en helhed af harmoni og orden. Stilarten var udbredt fra 1915 og frem til midten af 1930’erne.

Etagehuse i national funkis

ca. 1930 - 1940
Stilarten prægede 1930’erne. Den var inspireret af den internationale funktionalismes nye formsprog, hvor facadernes vandrette orientering adskilte sig fra de traditionelle lodret orienterede facader. Den danske version af funktionalismen oversatte de moderne strømninger til en teglstensarkitektur med enkle kubiske bygningskroppe.

Etagehuset i international funkis

ca. 1930 - 1940
Stilarten fik sit gennembrud i 1930 og varede årtiet ud. Den blev en forløber for den efterfølgende modernisme. Stilarten adopterede helhjertet formsproget fra den internationale funktionalisme. Hvide vægge - glatpudsede eller støbt i jernbeton - flade tage, tagterrasser, store glaspartier og især hjørnevinduer var karakteristiske.

Etagehuset i den funktionelle tradition

ca. 1935 - 1970
Stilarten opstod i slutningen af 1930’erne og dominerede boligbyggeriet frem til 1960’erne. Den ambitiøse stilart kombinerede den danske byggetradition - præcise bygningskroppe af teglsten med sadeltag - med kravet om funktionelle boliger indrettet til et moderne familieliv og dertil hørende altaner og rekreative arealer.

Det modernistiske etagehus

ca. 1950 - 1980
Stilarten fik sit gennembrud i 1950’erne med de første danske højhuse. Husene anvendte en industrialiseret byggeteknik med bærende jernbetonkonstruktioner og præfabrikerede facadeelementer. Det arkitektoniske udtryk var rendyrket moderne. Bygningerne fremstod som strukturelle volumener eller kubiske skulpturer.

Type-etagehuset

ca. 1960 - 1990
Stilarten var resultatet af et standardiseret byggesystem, der blev udviklet i 1960’erne. Ideen var at skabe rummelige og moderne boliger på en rationel og økonomisk måde. Bygningernes skelet, dæk og vægge bestod af præfabrikerede betonelementer. Facaderne kunne beklædes med betonelementer, skalmure af teglsten og træpartier.

Tæt-lav-bevægelsens huse

ca. 1970 - 1990
Tæt-lav-bevægelsen begyndte i 1970’erne. Ideen var at skabe trivsel for beboerne i tætte, lave og overskuelige bebyggelser med adgang til terræn. Bebyggelserne fremstod som arkitektoniske helheder grupperet omkring byrum. Man var inspireret af selvgroede sydeuropæiske middelalderbyer, engelske havebyer og danske andelsbyer.