Enkelheden fandt man inspiration til i den græske antik, klassicismen, hvor man havde raffineret proportioneringskunsten for at præstere den ideale skønhed. Det var ikke målet, at nyklassicismens huse skulle være antikke; de skulle være tidssvarende og saglige, men med antikkens skønhed og til dels dens monumentalitet.
Korrekte proportioner og frit materialevalg
Man benyttede de klassiske regler til proportionering af husene. Reglerne beskrev nøje de ”korrekte” forholdstal mellem facadehøjde og –bredde, vinduernes proportioner, forholdet mellem vindueshuller og murpiller, rummenes loftshøjde i forhold til arealstørrelse osv.
Det nyklassicistiske hus stod frit i sit materialevalg. Det kunne være opført i blank murværk, være pudset groft med en indfarvet mørtel eller være glatpudset med en kalket overflade. Ligesom indramningen af hoveddøren kunne være af granit, kalksandsten, blank murværk eller kalket murværk. Det vigtigste i materialevalget var, at farve og stoflighed ikke virkede påtrængende, men stilfærdigt understøttede husets volumen og proportioner.
Enkle virkemidler
Nyklassicismen troede på sine enkle virkemidler. Et facadetema var modsætningen mellem de ”hele” flader og en enkelt fremhævet bygningsdel. I en velproportioneret facade kunne vinduerne fremstå som anonyme vindueshuller, hvor kun en beskeden sålbænk ragede frem af facaden, medens den centralt placerede hoveddør ville blive fremhævet desto mere effektfuldt af sine klassiske indramninger af døren. En stor tagflade, der kun har påbygget en beskeden kvist, centralt placeret, er et andet eksempel på modsætningen mellem helheden og den enkelte bygningsdel.
Nyklassicismens formsprog var velegnet til større bygninger, men det lykkedes at skabe en smuk fortolkning af den almindelige danske halvandenetages hustype. Her var det især proportionerne mellem tagfladen og de murede facader, som var vigtige.
Symmetrien var et ”must” for nyklassicismen, det kunne give visse bindinger i forhold til en funktionel indretning af husene. Til gengæld var proportioneringsreglerne nærmest garant for velbelyste rum.
Gode råd om Nyklassicistiske huse
Bygningsdele og overflader
Nyklassicismens huse er ambitiøse i særlig grad. Der er stor opmærksomhed på, at detaljerne er gennembearbejdede, præcise og afstemte i forhold til helheden. De små ruders proportioner kan genfindes i hele vinduets proportioner, og rudestørrelsen skulle helst være den samme i alle vinduer, om det er i kælder, stueplan eller på første sal.
Facade
Profilering var et vigtigt emne for nyklassicismen; det betød, at man i facaden markerede overgangen mellem tagflade og mur ved en ”profileret” taggesims, ligesom man i stuerne markerede overgangen mellem væg og loft med en loftgesims. Denne profilering skulle ifølge teorierne være tydelig og samtidigt tilpasset huset, så den ikke ødelagde helheden.
Mur
Det blanke murværk skulle have et ensartet udtryk og var ofte muret op med en fyldt skrabefuge. Ved kalkede huse er der forskellige farver på murfladen og taggesimsen. Huse pudset med indfarvet mørtel havde ofte gråbrune nuancer, som det er vanskeligt at reparere, men det er vigtigt for at kunne bevare husets unikke stoflighed. Det anbefales at kontakte eksperter i ældre byggeteknologi.
Bygningsændringer og tilbygninger
De nyklassicistiske huse er tænkt som færdige helheder, hvori indgår proportionerne på vinduer, døre, kviste osv. Tilføre man huset nye formater eller tilbygger ved knopskydning, så ryger helheden og husets kvalitet. Ved tilbygninger og bygningsændringer anbefales det at videreføre det nyklassicistiske koncept.
