Charmerende knopskydning 
I villabyggeriet blev det italienske landhus et populært motiv, med dets levende sammensætning af flere bygningskroppe. Et lille tårn med et lavt pyramidetag, en toetages bygning med samme flade taghældning og en en-etages bygning 45-graders sadeltag. Bygningskroppene var ikke organiseret i et symmetrisk hierarki, men i en slags charmerende knopskydning, der med tårnet øverst fik en vis pondus.

Gængs var også den enkle murede halvanden etages villa med sadeltag, som man tilførte historiske referencer. Profilerede indramninger af vinduer og døre, gesimsbånd, udskåret træværk ved tagudhæng, facadeornamentik, karnapper, mønstermurværk m.m.. 

Individuelt udtryk
Den historicistiske villa holdt af det individuelle udtryk. Man prioriterede morsomme og stemningsfulde detaljer frem for historisk korrekthed og mådehold. For eksempel kunne en karnap være drejet diagonalt i forhold huskroppen for at vække opsigt eller husets sokkel var skrånende og med kvadermønster som en reference til de rustikke italienske landhuse.

Facadeudsmykning
Udsmykningen af facaden var vital for det historicistiske hus, forbilledernes brug af natursten som marmor, granit og sandsten var økonomisk krævende, så man gik nye veje. Facadestuk og betonafstøbninger erstattede naturstenen. 

Murværksdekorationen blev udført på egne præmisser: specielt formede teglsten kunne anvendes til gesimser og indramninger af døre og vinduer. Den glaserede teglsten blev indmuret som facadebånd eller indgik som en del af et raffineret mønstermurværk. Eller man indmurede teglstenen diagonalt for at opnå en rustik reliefvirkning. 

Træværket blev også dekoreret: tagudhængets spær kunne have ornamentale udskæringer, eller være helt skjulte bag et vandret tagudhæng udført som et kassetteloft. Tagkvistene kunne have filigran af træ udskåret i et organisk mønster.

Gode råd om Den historicistiske villa

Bygningsdele og overflader 
Den historicistiske villas ydre er ofte utraditionel i forhold til forbillederne, men konstruktioner og håndværket er det kendte traditionelle. Facaden kunne stå pudset eller i blank murværk. De pudsede mure var kalket eller behandlet med en indfarvet mørtel. 

Mur 
Murværket var ofte opført af glatte maskinsten, et nyt produkt beundret for sine præcise dimensioner. Fugerne var en del af facadens udtryk: skrabefuge eller tilbagetrukne fuger eller specielt formede med en fugeske. En skånsom afrensning af teglstenen og en retablering af fugerne vil revitalisere huset. Vandskuring eller tyndpudsning af facaden kan ikke anbefales. 

Vindue 
Vinduerne var sprosseopdelt, sidst i 1800-tallet vandt de lidt større rudefelter indpas. Farvesætningen af trævinduerne var afstemt med facaden eksempelvis farven på tagudhænget eller de kulørte teglsten i facaden. Det kan ikke anbefales at udskifte til vinduer med plast eller aluminium, stofligheden er for fremmed. 

Tag 
Tagbeklædningen var teglsten eller naturskifer en vigtig del af husets stoflighed, et udtryk som ikke kan opnås med andre tagmaterialer. 

Bygningsændringer og tilbygninger 
Den såkaldte italienske landvilla er en komposition af forskellige bygningskroppe, som kan ændres eller tilbygges. Den historicistiske halvanden etages villa har ofte et mere fastlagt formsprog med symmetri og præcise proportioner. Uanset type kræver ændringer betydelig faglig indsigt og historisk indlevelse.