Romansk stil kaldes også rundbuestil i modsætning til den gotiske spidsbuestil. Generelt er den romanske stil – ud over de rundbuede murgennembrud – præget af tunge, vandrette bygningsdele, hvor den efterfølgende gotiske stilperiode er lodret i sit præg. Man arbejdede videre på den romerske antiks fundament, og i Norden blev dette blandet med rester af vikingetidens stil, og keltiske påvirkninger gør sig gældende i bl.a. ornamentik.

De fleste danske landsbykirker, omkring 1650 i antal, er opført i romansk stil. Herhjemme gav den sig særligt udslag i mange landsbykirker, såvel langhuskirker som rundkirker. I begyndelsen var den typiske romanske kirke et simpelt langhus. Med tiden blev formen tredelt i skib, kor og apsis. Basilika kaldes den form, hvor skibet har lavere sideskibe. Til den almindelige form kunne man også føje et tværskib, så grundformen lignede et latinsk kors eller et græsk kors.

Kirkerne står i kalksten, frådsten – og senere i tegl. Teglproduktionen i Danmark begyndte omkring 1100.