Forsikringsproblematikken har fyldt meget i år

Iule-hilsen fra formanden for Bygnings Frednings Foreningen, BYFO

Store stigninger på forsikringspræmier og i visse tilfælde afvisning af ejere, der ønsker fredede bygninger forsikret, har stået højt på BYFOs dagsorden de sidste par år. Kontakt til og møde med Folketingets kulturudvalg, kulturministeren og styrelsen har indtil videre ikke sat skub i en løsning på problemerne.

Ejerne har ansvaret for de fredede bygninger og er dermed forpligtet til at betale såvel den løbende vedligeholdelse som en evt. istandsættelse eller genopførsel efter storskade, hvis Kulturstyrelsen vælger, at bygningen skal istandsættes eller genopføres.

Det betyder, at alle vore medlemmer er nødt til at lade deres bygninger forsikre, for at kunne leve op til et evt. krav fra Styrelsen, hvis ulykken er ude. Da forsikringspræmierne de senere år er steget, for nogles vedkommende flere hundrede procent, betaler den enkelte ejer nu så store summer i forsikringspræmie, at den for visse bygningers vedkommende matcher eller overstiger de beløb, der årligt bruges til vedligeholdelse.

Årsagen til stigningerne skal søges i forsikringsselskabernes erfaring med brande i fredede bygninger de senere år. Det har overrasket forsikringsselskaberne, hvor meget dyrere, det er at genopføre visse fredede bygninger efter brand, i modsætning til ikke fredede bygninger, der blot forsikres til fuld- og nyværdi. Forskellen er, at de fredede bygninger kræves genopført med brug af særlige håndværksteknikker og materialer, hvorimod ikke fredede bygninger genopføres i moderne materialer og med moderne teknikker.

Da ingen vil tage ansvar for at vurdere eller beslutte, hvor meget det vil koste at genopføre en fredet bygning, er ejerne nødt til tegne en forsikring med så høj en sum, at de er sikker på der er tilstrækkelige midler til rådighed, hvis ulykken sker. Ejerne har samtidig ingen garanti for, at styrelsen ikke affreder bygningerne ved storskade, hvorefter mange års ekstra præmie til sumforsikring dermed er spildt.

Indtil for et par år siden tegnede langt de fleste forsikringsselskaber fuld- og nyværdi policer – nøjagtigt som alle andre bygningsejere. Den eneste forskel var, at ejerne af de fredede bygninger fik et ”kulturstyrelsen er kravstiller ved storskade” indføjet på policen. Den går som sagt ikke længere, fordi de 5 små ord har kostet forsikringsselskaberne dyrt.

KB-hallen i brand

Så brændte den nyfredede KB-hal. Det stod ret hurtigt klart, at bestyrelsen for hallen ikke havde tegnet en forsikring med fredningsklausul, hvorfor der ville mangle op imod 100 mio. kr., hvis hallen skulle genopbygges. Til trods herfor besluttede Det Særlige Bygningssyn, at bygningen var så væsentlig en repræsentant for sin tid, at den skulle genopføres.

Alligevel valgte Kulturstyrelsen at beslutte, at bygningen ikke skulle genopføres, med en forklaring om, at fordi alene eet ingeniørfirma ud af to, ikke ville tage ansvar for, at betonkonstruktionen kunne have været udsat for for stor varmepåvirkning, var det ikke forsvarligt at genopføre bygningen. Man spørger sig selv, om dette spørgsmål ikke kan stilles ved de fleste brændte bygninger?

For BYFOs ejere, tegner der sig med denne sag et billede af en mulig løsning på hele forsikringsproblematikken. Er man som ejer ikke forpligtet til at kunne stille økonomiske midler til at genopføre en fredet bygning ved evt. storskade, er der ingen grund til at forsikre bygningerne til mere end fuld- og nyværdi. Mange ejere ønsker sig blot et nyt, moderne og velfungerende hus.

I BYFO er vi af den opfattelse, at det ikke er rimeligt, at ejerne af de fredede bygninger skal pålægges en uforholdsmæssig stor ekstraudgift til at forsikre kulturarvsdelen på en bygning – og ovenikøbet ikke har nogen garanti for at pengene ikke er spildt, fordi Kulturstyrelsen måske vælger at affrede bygningen.

Vi foreslår derfor, at alle ejere af fredede bygninger, ved forsikring af fredede bygninger, tegner en fuld- og nyværdi forsikring og betaler eksempelvis en merpris på 25%. Skulle uheldet være ude og forsikringssummen ikke dækker, må staten træde til.

I forvejen har ejerne af de fredede bygninger store udgifter og nedsat råderet i forhold til bygningerne, som netop er fredet for almenvældets skyld. Hvis almenvældet ønsker at sikre sig bygningernes genopførelse ved storskade, må almenvældet også være med til at betale.

Efter henvendelse til Brian Mikkelsen (C ) om problemstillingen, har han stillet Kulturministeren følgende §20 spørgsmål. Læs spørgsmål og svar her.

Glædelig jul og godt nytår.

Birthe Iuel