Vandløbenes oversete anlæg er i fare

Langs vandløbene findes mange små, spændende og oversete fortællinger, som kun de færreste kender til. Vandløbene har altid været en væsentlig del af vores bevægemønstre og er en af de tidligste færdselsårer i Danmark. Foruden transport har vandløbene været brugt til leg, hygiejneformål og husholdningernes mulighed for at vaske tøj. Kigger man nærmere kan man ofte finde kulturhistoriske spor som stensætninger til slæbe- og/eller vadesteder (vad), vaskepladser eller mindre ydmyge broer.

Blåbæk Vandmølle

Men det er ikke kun de ukendte og ydmyge anlæg, der er i fare. Voldsteder og voldgrave er ofte fredede fortidsminder og bygningsværkerne, der står i forbindelse hermed, er ofte også sikret ved en fredning eller forbud mod nedrivning. Man skulle derved tro, at opstemmede voldgrave og søer med deres bygninger var sikret mod ændringer, der potentielt kan medføre katastrofale konsekvenser.

Anlæggene er måske sikret i deres isolerede form, men de er en del af en større sammenhæng. Når vandløbet afskæres fra fx voldgraven, vil vandstanden automatisk falde, hvilket vil have store følgevirkninger for bygningerne og anlæggene. Problematikken er, at der kun i få tilfælde findes en deklaration om vandstandshøjden i opstemmede voldgrave og søer.

Vandrammedirektivets implementering eller sikring af Egeskov Slot?

Et grelt eksempel er Egeskov Slot, som er landets eneste, bevarede vandborg. Bygningen står på egepæle og er omgivet af en ca. 6 meter dyb opstemmet sø, der reguleres ved stigborde. Med sikringen af både bygningsværk og vand burde der ikke være udfordringer i kommunens vurdering af vandplanernes implementering i området.

Alligevel indgår fjernelse af spærringer ved Egeskov Slot i de foreslåede vandplaner, som i høj grad kommer til at påvirke søens vandstand. Ligesom det gør sig gældende ved vandmøllerne, er Egeskov Slot dybt afhængig af søens vandstand, og uden tilstrækkelig vandføring i søen er bygningsværket i stor fare for at revne og i sidste ende styrte sammen.

Egeskov er af overordnet national betydning. Det kan derfor undre, at stemmeværket ved søen optræder i vandplanerne som spærringer. Hvorfor gør de det? Dette kan kun skyldes lovens vage formulering og Slots-og Kulturstyrelsens og det kulturhistoriske museums manglede udmelding af, hvad der er væsentlig kulturarv.

Egeskov Slot. Foto: kompan.dk 

Uden en grundlæggende forståelse er flere kulturhistoriske områder i fare

I vandløbene er der mange anlæg, der ikke er fredet. Hvad med dem? Hvem kender til dem og hvordan kan de beskyttes?

I forbindelse med vandmøller og større opstemninger er mange dæmninger og arkæologiske levn fra tidligere møller ikke beskyttet af lovgivningen. Sådanne anlæg er kun beskyttet, hvis de er registreret, og Slots-og Kulturstyrelsen efterfølgende har rettet henvendelse til ejer jf. Lov om museer.

I vandplanerne er et meget stort antal spærringer karakteriseret som ”ukendte”, hvilket betyder, at vandløbsmyndighederne ingen anelse har om, hvad disse spærringer dækker over af værdifuld historie. Dette er problematisk både set i forhold til kommunernes planlægning og bevaring af kulturarven.

Problemet bliver ikke mindre af, at museerne ikke har de fornødne ressourcer til at give vandløbsmyndighederne et uddybende svar. Museerne foretager den såkaldte antikvariske kontrol ud fra eksisterende data, der ligger i museerne kortmateriale og fundopgørelser. Er anlæggene, som det er tilfældet med størstedelen af den ikke fredede kulturarv i vandløbene, ikke registret, har sagsbehandlerne på museet simpelthen ikke den nødvendige tid til at undersøge, om der har ligget et vadested her eller en mølledæmning.

Som det er nu, er ejerne stort set alene om at kæmpe kampen for kulturarven, fordi kommunerne som vandløbsmyndighed sjældent har den fornødne information til at kunne træffe de rigtige afgørelser. Slots- og Kulturstyrelsen og kommunerne bør i samarbejde med museer og et mølleteknisk udvalg afdække, hvilke områder, der er særligt sårbare eller rummer en væsentlig kulturhistorie, som dermed bør undtages fra vandrammedirektivet.

Historiske Huse opfordrer til, at der iværksættes en undersøgelse af alle anlæg med kulturhistoriske interesser i de større vandløb. Her bør det fastlægges, hvor der findes væsentlige kulturhistoriske og arkæologiske interesser, som ikke kan tilsidesættes og dermed fastlægge, hvor vandløbsprojekter ikke kan gennemføres. Herudover bør der ved alle opstemmede voldsteder, voldgrave og søer tilføjes en deklaration på vandstandens minimumshøjde.