Det er mindre klimabelastende at istandsætte og modernisere end at bygge nyt, ligesom traditionelle bygningsmaterialer til historiske huse har en meget lang holdbarhed. Men kendskabet til de traditionelle bygningsmaterialer er visnet i takt med, at et væld af nye materialer har fortrængt dem fra byggevaremarkedernes hylder.
For at modvirke, at viden om traditionelle materialer og metoder går tabt, har Historiske Huse udgivet bogen ”Traditionelle bygningsmaterialer – Eksempler på byggemetoder i historiske huse.” Bogen udgives med støtte fra STARK Fonden, Den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond.
Arkitekturen har ændret sig med tiden, men igennem århundreder har danske håndværkere grundlæggende brugt de samme stærke og langtidsholdbare bygningsmaterialer og afprøvede metoder. En håndværker fra middelalderen kunne uden videre indgå i et byggesjak i 1700-tallet og omvendt.
Men omkring 1960 opstod der et byggeteknisk skel. Bygninger fra før 1960 er stort set opført i traditionelle materialer som tegl og tømmer, mens bygninger efter 1960 ofte er opført som montagebyggeri med øget brug af præfabrikerede elementer og nye materialer som letbeton og forskellige plastmaterialer. Og i en periode gik de traditionelle bygningsmaterialer næsten helt i glemmebogen, hvilket blandt andet har ført til mange eksempler på facader, hvor den originale byggestil er ødelagt, og til udskiftning af gamle døre og vinduer i stedet for at genanvende og reparere i tråd med husets originale arkitektur.
Ny bæredygtighedsdagsorden
Heldigvis fatter flere og flere unge håndværkere og boligejere i disse år interesse for de traditionelle håndværksteknikker, og med en ny bæredygtighedsdagsorden har de traditionelle materialer med deres meget lange holdbarhed fået fornyet aktualitet. I takt med at flere mennesker tilvælger ældre huse med historie, er efterspørgslen stigende efter mere viden om de traditionelle materialer.
Byggeriet tegner sig for en stor del af Danmarks samlede CO2-udledning og står for en betydelig del af alt affald. Mange fredede og bevaringsværdige huse er netop bygget på et tidspunkt, hvor CO2-udledningen ved fremstilling af byggematerialer var minimal eller slet ikke eksisterende. Ved at vedligeholde og restaurere dem med mere naturlige materialer udleder man mindre CO2 samtidig med, at man vedligeholder i husets historiske ånd.
Pas på bygningsarven
De traditionelle materialer er heldigvis stadig til at skaffe, hvad enten det er tømmer i specielle dimensioner eller vingetegl, kalkmørtler, linoliemalinger og trætjære. Det er også muligt at få genbrugsmaterialer som mursten, fliser, gamle vinduer, døre og dørgreb, hvilket bidrager yderligere til husets bæredygtighed.
Med vor tids klimaudfordringer bør kendskabet til langtidsholdbare traditionelle materialer få en renæssance, og det håber vi at bidrage til med den nye bog. Desuden er bygningsarven en stor del af vores fælles nationale identitet. Derfor gælder det om at passe på husenes oprindelige byggeskik, så også andre kan få glæde af dem i fremtiden.
Netop med henblik på at bevare vores historiske bygningsarv indeholder guiden også en gennemgang af historiske stilarter og tidstypiske bygningsdetaljer. For det er ikke ligegyldigt, hvordan et historisk hus istandsættes og vedligeholdes. Der er stor forskel på de arkitektoniske tidsperioder og deres detaljer. Med guiden i hånden kan man derfor blive klogere på, hvordan man istandsætter eller restaurerer husene med respekt for den tidstypiske karakter.
Traditionelle bygningsmaterialer kan købes for 199 kroner i Historiske Huses webshop. For medlemmer af Historiske Huse er bogen gratis. Bogen kan også læses gratis på Historiske Huses hjemmeside.