Hvad betyder det at eje et bevaringsværdigt hus? Idag giver planloven ikke svaret

Planloven er sendt til høring 

Planlovens hovedformål er at sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet. Planloven har derfor stor betydning for, hvordan de enkelte kommuner prioriterer deres planarbejde, herunder hvordan de forholder sig til eksisterende byggeri – og ikke mindst de bevaringsværdige bygninger. I 2017 blev planloven ændret som opfølgning på aftalen i 2016. Med ændringen af planloven har kommunerne fået øget råderum og en række nye muligheder i planlægningen, som kan understøtte lokale initiativer og udvikling. Som led i det skal den nye planlov evalueres inden 1. juli 2020, og erhvervsminister Simon Kollerup har derfor efterspurgt forslag og ideer til ændring af planloven. Evalueringen skal afdække, hvordan de nye regler i planloven anvendes, og om planlovgivningen vil kunne forbedres yderligere.

Mere fokus på hvad det reelt set betyder at eje et bevaringsværdigt hus

Huse Historiske indgav sit høringssvar i januar i år. En af de ting, som desværre ikke optrådte på Erhvervsstyrelsens liste over temaer til evalueringen var kulturarven – selvom flere af punkterne implicit berører vores historiske huse og miljøer.

Temaerne var som følger

1. Grøn omstilling, bæredygtighed og styrket naturhensyn
2. Gode rammer for landsbyernes og landdistrikternes udvikling
3. Byudvikling og omdannelse af eksisterende byområder
4. Styrket erhvervs- og turismeudvikling
5. Landsplanlægning og samarbejdet med kommunerne
6. Mere enkel og strategisk planlægning i kommunerne
7. Digitalisering af planer og data
8. Klagesystemet

At den byggede kulturarv ikke nævntes direkte, stoppede os selvfølgelig ikke fra at indlevere høringssvar, som tog fat i Planlovens store betydning for netop vores bygningskultur. Vi mener, at der er plads til at gøre planloven bedre i forhold til at passe på vores historiske bygninger. En af strategierne bør være at gøre det mere klart og entydigt, hvad det reelt set betyder at eje et bevaringsværdigt hus.

Vi mener, at de nuværende ordninger for de bevaringsværdige bygninger trænger til modernisering. Ofte opfattes reglerne som uoverskuelige og uforklarlige, meget forskelligartede fra kommune til kommune, og måske endda ødelæggende for lysten til at bevare og erhverve en bevaringsværdig bygning.

Uddrag af høringssvaret fra Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger

Vi foreslår, at følgende forhold tages op til indgående overvejelse ved næste planlovsrevision

1. Reglerne for den fysiske planlægning samles under én hat og gerne under samme hat som al anden arealanvendelse i Danmark, f.eks. naturbeskyttelse, fortidsminder og bygningsfredning. Som det er i dag, er det lettere uoverskueligt, hvilket ministerium, der har ansvar for arealanvendelsen, herunder for planlovens delelementer.
2. Reglerne for de bevaringsværdige bygninger håndteres endog meget forskelligt fra kommune til kommune. Dette giver usikkerhed for de nuværende ejere og kommende ejere. Der er behov for opdatering af regelsættet for de bevaringsværdige bygninger, så at nuværende og kommende ejere på enkelt vis kan indhente præcise og bindende svar fra kommunen, når de overvejer bygningsmæssige udvendige ændringer, nedrivning, tilbygning eller ny bebyggelse på ejendommen.
3. Kommunernes håndtering af planlovens § 14 om, at kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan, giver ofte uventede overraskelser for ejere af bevaringsværdige bygninger, der ikke er omfattet af en bevarende lokalplan. Det bør overvejes, at 12 måneders reglen reduceres til f.eks. 2 måneder og/eller, at kommunen er forpligtet til at give et bindende svar til ejeren inden for 2 måneder.
4. Bevarende bestemmelser i lokalplaner etc. skal indeholde retningslinjer, der er tydelige, entydigt klare og til at forstå ved læsning af den bevarende lokalplan. Det er ikke rimeligt med de mere eller mindre (u)lovhjemlede kompetencenormer i de bevarende lokalplaner, som ofte afstedkommer, at ejerne skal gætte sig til, hvilke krav kommunen kan og vil stille ved ønsker om bygningsmæssige ændringer mm.
5. Det bør præciseres i planloven, hvilke krav en kommune kan stille til bevaringsværdige bygninger, f.eks. ved de mere end 20 år gamle SAVE registreringer, uden for lokalplanlagte områder. Som det er nu, håndterer kommunerne bygningerne og dermed ejerne meget forskelligt.
6. Reglerne for pligt til kommunal overtagelse af en ejendom med nedrivningsforbud etc. bør moderniseres. I dag opleves det som totalt illusorisk for den private ejer at få medhold efter planlovens § 49.
7. Det bør overvejes at indføre en ordning om helt eller delvis grundskyldsfritagelse for ejendomme med bevaringsværdige bygninger, der lever op til visse minimumskrav om bygningsbevaring fastsat af kommunen. En sådan ordning kan tage afsæt i ejendomsskattelovens § 9.
8. Den økonomiske støtte til ejerne ved kommunens krav om fordyrende bygningsarbejder på bevaringsværdige bygninger bør moderniseres og afstemmes efter de regler, der gælder for bygningsfredede bygninger.

Oplysningsskema 2019

Det er ved at være tid til den årlige indberetning af forbrugt beløb til brug for skatteberegning for 2019.

Vi modtager gerne oplysninger om årets udgifter inden den 15. januar 2020.

Referat af generalforsamling i Foreningen Bevaringsværdige Bygninger

Den 21. november 2019 afholdtes ordinær generalforsamling i Foreningen Bevaringsværdige Bygninger.

Dagsorden var som følger:

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
2. Aflæggelse af regnskab for det forløbne regnskabsår
3. Fremlæggelse af driftsbudget med bestyrelsens forslag til medlemskontingent og bestyrelseshonorar

• • A-medlemmer (ejere):
  • En privatejet bevaringsværdig ejendom – årligt kontingent kr. 500,00
  • En erhvervsmæssig bevaringsværdig ejendom – årligt kontingent kr. 500,00
  • B-medlemmer (passiv-medlemmer):
  • Privatperson – årligt kontingent kr. 500,00
  • Erhvervsvirksomhed – årligt kontingent kr. 500,00
  • Ejer- og andelsforeninger – årligt kontingent kr. 1.000
  • For mere end 5 bevaringsværdige ejendomme betales kun for de første 5 ejendomme
  • Bestyrelseshonorar vil ikke blive foreslået udbetalt i det kommende år

4. Valg til bestyrelse
5. Valg af statsautoriseret revisor eller registreret revisor /Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young
6. Forslag fra bestyrelsen og/eller medlemmerne
7. Eventuelt

Ad 1
Bestyrelsesformand, advokat Jan Martens, henviste til den skriftlige årsberetning om foreningens arbejde, som har ligget på hjemmesiden 14 dage før generalforsamlingen. Der var ingen spørgsmål til årsberetningen, som vedtoges enstemmigt og med samtlige stemmer.

Ad 2 + 3
Det med indkaldelsen til generalforsamlingen fremsendte regnskab for året 2018/2019 blev vedtaget. Der var enighed om, at der ikke udbetales bestyrelseshonorar for året 2019/2020.

Driftsbudget med bestyrelsens forslag til medlemskontingent blev ligeledes vedtaget.

Ad 4
Til ny bestyrelse valgtes:

• Jan Martens (formand)
• Birthe Iuel (næstformand/repræsentant for BYFO)
• Thomas Garth-Grüner (repræsentant for landet)
• Niels Peter Schack-Eyber (repræsentant for byerne)
• Bue Beck (byggesagkyndig)

Johan Hage vil blive tilknyttet bestyrelsen som sekretær og referent.

Ad 5
Til revisor valgtes Ernst & Young

Ad 6
Der forelå ingen forslag fra bestyrelse og/eller medlemmer.

Ad 7
Formanden rettede en tak til bestyrelsen og til sekretariatet. I øvrigt forelå intet under eventuelt.

Generalforsamlingen blev hævet.

Årsberetning 2019 for Foreningen for Bevaringsværdige Bygninger

Hos Historiske Huse varetager vi medlemmernes interesser og arbejder for, at du som ejer af et bevaringsværdigt hus har størst mulig indflydelse på dagsordenen for vores byggede kulturarv. Vi arbejder for at sikre de bedste forudsætninger for, at ejerne kan passe godt på deres huse – samtidig med, at husene er rammerne om et moderne liv. Samtidig arbejder vi kontinuerligt for at formidle bygningskulturens værdi overfor den brede befolkning.

I Historiske Huse forsvarer vi den private ejendomsret og formidler ejernes udfordringer til politikere, myndigheder og offentlighed.

• Vi gør det nemmere at eje en historisk bygning
• Vi arbejder for bedre økonomiske forhold til ejerne
• Vi arbejder for mere politisk indflydelse til ejerne
• Vi arbejder under gældende lovgivning og arbejder for ændring de steder, vi ikke finder lovgivningen rimelig
• Vi får taletid hos politikere og myndigheder
• Vi hjælper ejerne med at passe på bevaringsværdierne gennem viden og oplysning

Efterlysning: Nu skal Holbæk Kommunes bedste bevaringsværdige huse kåres!

PRESSEMEDDELELSE
I anledning af ’Arkitekturens Dag’, der fejres over hele landet mandag d. 7. oktober 2019, efterlyser interesseorganisationen Historiske Huse nu sammen med Holbæk Kommune, FBL-Holbæk og Museum Vestsjælland de bedst bevarede huse i Holbæk Kommune.

Holdet bag efterlysningen har en klar agenda: At sætte fokus på de mange bevaringsværdige huse, der ligger spredt over hele Holbæk Kommune, og som er med til at give kommunens byer og steder karakter. Det er huse, der ikke bare er smukke at se på, men som i lige så høj grad fortæller historier om de mennesker, der har tegnet dem, bygget dem og levet i dem gennem årene.

De historier er vigtige – og vi skal passe godt på dem:

’Vi tænker ikke nødvendigvis over, at vores hverdagsarkitektur og de huse, vi bor i, er med til at fortælle nutidige og fremtidige generationer om samfundsudviklingen. Husene er vigtig kulturarv og de repræsenterer en historie, som er med til at binde os sammen lokalt og gøre os stolte’,

fortæller viceborgmester John Harpøth, der også er formand for Holbæk Kommunes Bygningsbevaringsfond.

Det vrimler med interessante huse i Holbæk – hjælp os med at finde dem
Alle borgere i Holbæk Kommune opfordres nu til at komme med forslag til bevaringsværdige huse, der bør modtage Historiske Huses flotte bronzeplakette og den hæder, der følger med.

’De gamle huse er ikke bare smukke at se på – til tider er de også hårdt arbejde, der kræver, at ejerne bruger tid og penge på dem. Nu beder vi Holbæk Kommunes borgere om hjælp til at finde de lokale ildsjæle, der går den ekstra mil for, at vi alle har noget interessant at se på og historie at spejle os i’,

fortæller Birthe Iuel, præsident i Historiske Huse – en interesseorganisation, der rådgiver og hjælper ejerne af landets fredede og bevaringsværdige bygninger.