Kontrollér om brandsikringen mellem rækkehuse er udført korrekt

I sammenbyggede enfamiliehuse, der også kaldes rækkehuse, skal boligskellet fungere som brandadskillelse mellem de to boliger. Det gælder også fredede og bevaringsværdige huse fra begyndelsen af 1900-tallet og frem. Det kræver, at visse brandkrav og sikring mod brandspredning er opfyldt og ikke mindst, at brandalarmer fungerer og er placeret korrekt. Det er ikke altid tilfældet, hvis et hus af ældre dato har været igennem mange renoveringer.

Foto: Martin Warming, Hillerød Posten.

 Af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA

Ældre fredede eller bevaringsværdige huse kan qua deres mange år på bagen have gennemgået mange renoveringer. Da det ikke altid er til at vide, om arbejder, der er udført årtier tilbage eller før ens ejerskab af huset, er udført korrekt og i overensstemmelse med de brandtekniske krav, er det en god ide selv at kontrollere det. Her vil opførelsestidspunktet, eller hvornår byggetilladelsen blev givet f.eks. ved en omfattende renovering, have indflydelse på hvilke krav, der er gældende.

For fritliggende enfamiliehuse gælder stort set kun to brandtekniske krav, nemlig afstanden til andre bygninger/skel og krav om røgalarmanlæg – alt afhængig af hvilke materialer bygningen er bygget af, og om den f.eks. har stråtag. Kigger vi på de brandtekniske krav til sammenbyggede enfamiliehuse, er sagen en anden, fordi brandrisikoen stiger, når husene er bygget sammen.

Det beskriver erfaringsbladene ’Brandsikring af boligskel – ved sammenbyggede enfamiliehuse’ og ’Røgalarmer og røgalarmanlæg – installation, placering og vedligehold’ fra Fonden BYG-ERFA, som denne artikel tager udgangspunkt i.

BYG-ERFA indsamler byggeteknisk viden og erfaringer fra forskning og praksis. Erfaringerne valideres af eksperter og udgives som informationsblade – der fungerer som rettesnore for den korrekte byggetekniske løsning – til gavn for både byggebranche og private boligejere.

Du skal prioritere brandsikkerheden i dit hus

Skulle uheldet være ude og en brand opstå i sammenbyggede enfamiliehuse, er det vigtigt, at brandsikringen af boligskellet er udført korrekt, så der ikke sker en brand- og røgspredning til nabohuset. Derfor er det vigtigt at kende til krav til brandsikring, så de kan kontrolleres.

”Der findes mange gamle bygninger, der gennem årene har været igennem flere renoveringer, og det kan være værd at undersøge, om de brandtekniske krav er overholdt. Med det blotte øje kan man på sammenbyggede huse med fordel kontrollere, at loftet ikke er åbent ind til naboen, og at væggene er lukket ud til facaden. Men det kan også være fornuftigt at hyre en fagmand til at foretage en grundig gennemgang af, hvorvidt ens sammenbyggede hus lever op til de gældende brandtekniske sikkerhedskrav”, siger Morten Steen Johansen, der har en Master i Brandsikkerhed og arbejder som brandteknisk rådgiver hos Tyréns A/S.

Han er desuden forfatteren til det her i artiklen omtalte erfaringsblad ’Brandsikring af boligskel – ved sammenbyggede enfamiliehuse’ fra Fonden BYG-ERFA.

”Sammenbyggede enfamiliehuse udføres udelukkende med lodrette boligskel og er som udgangspunkt kun i to etager over terræn –  flere etager gør huset til en etageejendom, der er omfattet af helt andre regler. Reglen med de to etager sikrer, at alle boliger har direkte adgang til terræn i det fri, hvilket kan være afgørende i tilfælde af brand”, forklarer Morten Steen Johansen.

Husets størrelse afgør brug af ekspert

Størrelsen på dit hus er en afgørende faktor i forhold til lovgivningen om, hvor vidt du skal benytte en certificeret rådgiver eller ej.

Ifølge Bygningsreglementet fra 2018, der gælder i dag, er der for sammenbyggede enfamiliehuse bygget før 2020 og med et samlet etageareal på højst600 m² ingen krav om at benytte en certificeret brandrådgiver, forklarer Morten Steen Johansen. Han henviser til ’Præaccepterede løsninger – Enfamiliehuse. Bygningsreglementets vejledning om brand’ fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i 2018.

”Heraf fremgår det, at hvis de tekniske løsninger bliver udført i overensstemmelse med de præaccepterede løsninger, kan enhver med kendskab til byggeri projektere det. Bygherren, dvs. boligejeren, har ansvaret for brandsikkerheden, og byggeriet skal ikkegennemgå en teknisk byggesagsbehandling hos myndighederne”, siger Morten Steen Johansen.

Ved sammenbyggede enfamiliehuse med et samlet etageareal på mereend 600 m² skalder derimod tilknyttes en certificeret brandrådgiver til projektet, enten som udarbejdende eller som kontrollant, forklarer han.

Røgalarmer er dit vigtigste våben

Hurtig varsling af brand har afgørende betydning for hurtig evakuering og for, om f.eks. sovende beboere bliver vækket. Der konstateres ofte brande i bygninger med røgalarmer, som ikke har virket efter hensigten – enten på grund af forkert installation eller mangelfuldt vedligehold. På spørgsmålet om, hvad det bedste sikkerhedstiltag i forhold til brandfare er, svarer Morten Steen Johansen prompte:

”Montér røgalarmer – og montér dem korrekt. Få hjælp i erfaringsbladet ’Røgalarmer og røgalarmanlæg – installation, placering og vedligehold’ fra BYG-ERFA, der gennemgår al nødvendig viden ift. korrekt montering i forhold til husets rumfordeling”, forklarer han og sætter vigtigheden af røgalarmer på spidsen:

”Og så opfordrer jeg alle til at lade røgalarmen til en halvtredser ligge i byggemarkedet og kontakte en fagmand for at få en sikker og sammenkoblet løsning. Røgalarmer, der er monteret af en elektriker i tråd med anbefalingerne i BYG-ERFAs erfaringsblad, er sammenkoblet/serieforbundne, placeret korrekt, løber ikke tør for batteri og aktiverer hinanden, hvis uheldet er ude i den anden ende af huset, og du sover dybt. De 3-4.000 kroner er en god og sikker investering”.

Læs mere om brandsikring hos BYG-ERFA

Indholdet i denne artikel bygger på to erfaringsblade, hvis indhold uddyber emnerne:

Læs mere på byg-erfa.dk