Historiske Huse og Bygningskultur Danmark har siden 2011 kåret Danmarks Smukkeste kulturarv – fra herregårde til almene boliger. Konkurrencerne har ført til næsten 800 indslag og artikler i lokale og landsdækkende medier. Johan Westh Hage har som projektleder besøgt og filmet 108 steder over hele landet på ture, der har vist ham, at man ikke behøver at rejse til udlandet for at blive væltet bagover af skønhed.
Hvordan fandt I på at kåre Danmarks smukkeste historiske bygninger og miljøer?
Nogen foreslog, at vi skulle kåre den grimmeste landsby for at vise hvor meget af vores bygningskultur, vi var ved at miste. Hvor galt det stod til derude. Men når man arbejder med bevaring, bliver man nemt den mavesure, der kun kommer op af stolen, når noget er ved at gå tabt. I stedet tænkte vi, at vi ville vise de fantastiske steder, vi har i landet, som en masse mennesker bruger kræfter og penge på at holde. Vi ville skabe glæde og stolthed ude lokalt og give folk en følelse af ejerskab i forhold til kulturarven. Det er også en meget sjovere præmie-ceremoni end at kåre det grimmeste af noget.
Hvordan har det udviklet sig gennem årene?
Det var helt klart op ad bakke i starten. Da vi startede med konkurrencen ”Danmarks Smukkeste Landsby” var der en del skepsis. Også hos medierne, som bliver bombarderet med konkurrencer og kåringer. Nu har vi vist, at vi arbejder seriøst og professionelt. At vi er grundige med udvælgelsen, afstemningen, billeder og pressemateriale og at vi bruger de mest vidende kulturarvs-eksperter. Nu spørger de selv, hvad den næste konkurrence er, ligeså snart vi er færdige. Og så er opbakningen bare steget og steget fra alle sider. Vi kunne slet ikke gøre det uden de mange ejere, der går helhjertet ind i det og alle de eksperter, der hjælper med både udvælgelsen af kandidaterne og alle historierne.
Hvorfor Danmarks ”smukkeste” – kulturarv er vel mere end skønhed?
Selvfølgelig er kulturarv mere end skønhed – som jo også er et ret subjektivt parameter. Men det handlede om at finde en folkelig vinkel, der fik medierne med. Og der er ingen, der gider lave indslag om ”Danmarks Bedst Bevarede Bondegård”. For langt de fleste mennesker er det skønheden ved de historiske huse og miljøer, der betyder noget. Det er også derfor, at det er rigtig svært at skabe folkelig opbakning til at bevare fx Vikingeskibsmuseet. Det betyder ikke, at vi ikke skal prøve. Da vi lavede ”Danmarks Smukkeste Almene Bolig” handlede det jo også om at fortælle historien om velfærdssamfundets bygninger og den million danskere, der lever godt disse steder. Selve arkitekturen udfordrede folks opfattelse af, hvad der er smukt. Men skønhed er mere end bare det, der behager øjet – det er fortælling, håndværk, omhu, menneskelighed. Og når man så kender historien, ser man ofte skønheden.
Hvilke steder har gjort mest indtryk på dine ture rundt i Danmark?
Noget af det, der rørte mig mest, var at se de vestjyske klitgårde, som var med i Danmarks Smukkeste Bondegård – Bankgaarden og Mette Banks Gård. Landskab og bygninger er som vokset sammen. Det er nøgent og asketisk, men fyldt med poesi. Noget af Dreyers film ”Ordet” er også optaget her. Og samtidig er det så eksotisk anderledes, at man er i tvivl, om man egentlig er i Danmark. Hvis ikke man har været der før, skal man prøve at tage turen ned ad Husby Klitvej. Det er som en åndeløst smuk drøm et par kilometer. Og så forvandler det sig til lidt af et mareridt, når man rammer feriebyen Søndervig med badeland, bowlinghal og frituregryder.
Men tror du, det hjælper noget? Hvis ikke der er midler eller ordentlig lovgivning, kan et par konkurrencer vel hverken gøre fra eller til?
Ejernes engagement og lovgivningen omkring vores kulturarv er selvfølgelig helt afgørende. Men folk, der arbejder med de historiske huse, tager ofte for givet, at de har en værdi og er værd at passe på. Det er slet ikke en selvfølge blandt almindelige mennesker. Og hvis ikke det bliver det, kan vi godt glemme at få politikerne til at prioritere bygningskulturen. Jo flere projekter, der er derude, som viser stederne frem og får folk til at føle noget for dem, jo bedre. Hvis bevaring bliver en rent akademisk eller juridisk øvelse, dør sagen. Selvfølgelig skal man fortælle den historie, der er knyttet til stederne og som også er vores fælles historie. Men det handler især om at vække følelser; nostalgi, længsel, stolthed, nysgerrighed og glæde. Det er nogle af de følelser, der får os til at værdsætte og passe på vores omgivelser.
Du kan læse mere om alle kåringerne her.