Hvad betyder det at eje et bevaringsværdigt hus? Idag giver planloven ikke svaret

Listed på Bornholm

Planloven er sendt til høring 

Planlovens hovedformål er at sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet. Planloven har derfor stor betydning for, hvordan de enkelte kommuner prioriterer deres planarbejde, herunder hvordan de forholder sig til eksisterende byggeri – og ikke mindst de bevaringsværdige bygninger. I 2017 blev planloven ændret som opfølgning på aftalen i 2016. Med ændringen af planloven har kommunerne fået øget råderum og en række nye muligheder i planlægningen, som kan understøtte lokale initiativer og udvikling. Som led i det skal den nye planlov evalueres inden 1. juli 2020, og erhvervsminister Simon Kollerup har derfor efterspurgt forslag og ideer til ændring af planloven. Evalueringen skal afdække, hvordan de nye regler i planloven anvendes, og om planlovgivningen vil kunne forbedres yderligere.

Mere fokus på hvad det reelt set betyder at eje et bevaringsværdigt hus

Huse Historiske indgav sit høringssvar i januar i år. En af de ting, som desværre ikke optrådte på Erhvervsstyrelsens liste over temaer til evalueringen var kulturarven – selvom flere af punkterne implicit berører vores historiske huse og miljøer.

Temaerne var som følger

  1. Grøn omstilling, bæredygtighed og styrket naturhensyn
  2. Gode rammer for landsbyernes og landdistrikternes udvikling
  3. Byudvikling og omdannelse af eksisterende byområder
  4. Styrket erhvervs- og turismeudvikling
  5. Landsplanlægning og samarbejdet med kommunerne
  6. Mere enkel og strategisk planlægning i kommunerne
  7. Digitalisering af planer og data
  8. Klagesystemet

At den byggede kulturarv ikke nævntes direkte, stoppede os selvfølgelig ikke fra at indlevere høringssvar, som tog fat i Planlovens store betydning for netop vores bygningskultur. Vi mener, at der er plads til at gøre planloven bedre i forhold til at passe på vores historiske bygninger. En af strategierne bør være at gøre det mere klart og entydigt, hvad det reelt set betyder at eje et bevaringsværdigt hus.

Vi mener, at de nuværende ordninger for de bevaringsværdige bygninger trænger til modernisering. Ofte opfattes reglerne som uoverskuelige og uforklarlige, meget forskelligartede fra kommune til kommune, og måske endda ødelæggende for lysten til at bevare og erhverve en bevaringsværdig bygning.

Uddrag af høringssvaret fra Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger

Vi foreslår, at følgende forhold tages op til indgående overvejelse ved næste planlovsrevision

  1. Reglerne for den fysiske planlægning samles under én hat og gerne under samme hat som al anden arealanvendelse i Danmark, f.eks. naturbeskyttelse, fortidsminder og bygningsfredning. Som det er i dag, er det lettere uoverskueligt, hvilket ministerium, der har ansvar for arealanvendelsen, herunder for planlovens delelementer.
  2. Reglerne for de bevaringsværdige bygninger håndteres endog meget forskelligt fra kommune til kommune. Dette giver usikkerhed for de nuværende ejere og kommende ejere. Der er behov for opdatering af regelsættet for de bevaringsværdige bygninger, så at nuværende og kommende ejere på enkelt vis kan indhente præcise og bindende svar fra kommunen, når de overvejer bygningsmæssige udvendige ændringer, nedrivning, tilbygning eller ny bebyggelse på ejendommen.
  3. Kommunernes håndtering af planlovens § 14 om, at kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan, giver ofte uventede overraskelser for ejere af bevaringsværdige bygninger, der ikke er omfattet af en bevarende lokalplan. Det bør overvejes, at 12 måneders reglen reduceres til f.eks. 2 måneder og/eller, at kommunen er forpligtet til at give et bindende svar til ejeren inden for 2 måneder.
  4. Bevarende bestemmelser i lokalplaner etc. skal indeholde retningslinjer, der er tydelige, entydigt klare og til at forstå ved læsning af den bevarende lokalplan. Det er ikke rimeligt med de mere eller mindre (u)lovhjemlede kompetencenormer i de bevarende lokalplaner, som ofte afstedkommer, at ejerne skal gætte sig til, hvilke krav kommunen kan og vil stille ved ønsker om bygningsmæssige ændringer mm.
  5. Det bør præciseres i planloven, hvilke krav en kommune kan stille til bevaringsværdige bygninger, f.eks. ved de mere end 20 år gamle SAVE registreringer, uden for lokalplanlagte områder. Som det er nu, håndterer kommunerne bygningerne og dermed ejerne meget forskelligt.
  6. Reglerne for pligt til kommunal overtagelse af en ejendom med nedrivningsforbud etc. bør moderniseres. I dag opleves det som totalt illusorisk for den private ejer at få medhold efter planlovens § 49.
  7. Det bør overvejes at indføre en ordning om helt eller delvis grundskyldsfritagelse for ejendomme med bevaringsværdige bygninger, der lever op til visse minimumskrav om bygningsbevaring fastsat af kommunen. En sådan ordning kan tage afsæt i ejendomsskattelovens § 9.
  8. Den økonomiske støtte til ejerne ved kommunens krav om fordyrende bygningsarbejder på bevaringsværdige bygninger bør moderniseres og afstemmes efter de regler, der gælder for bygningsfredede bygninger.

Der er også indgivet et høringssvar fra Bygningskultur Danmark: Høringssvar til Planloven 220120

Se alle høringssvar i fuld længde på www.høringsportalen.dk.