BYFO foreslår nyt fradragssystem for de fredede huse

(Artikel justeret d. 19. december 2019)
Birthe Iuel, BYFOs formand, havde den 23. oktober foretræde for Folketingets Kulturudvalg for at orientere om de private ejeres vilkår og udfordringer med at vedligeholde de fredede bygninger. Hun havde også et forslag med til, hvordan de udhulede fradragsmuligheder for ejerne kan øges uden et voldsomt provenu-tab for staten.

Birthe Iuel gjorde Kulturudvalget opmærksom på, at det for den enkelte ejer er blevet alt for dyrt at istandsætte og bo i de fredede bygninger. Det betyder, at vi langsomt, men sikkert, mister bygningskulturarven – især udenfor de store byer. Siden 1950’erne er håndværkerpriserne steget voldsomt, og det er blevet mellem 3 og 4 gange så dyrt at indkøbe byggematerialer til de fredede huse, bl.a. fordi de ikke er standardvarer og ofte ikke kan maskinfremstilles. Derimod skal disse materialer specialfremstilles eller håndlaves.

Samtidig opleves kravene til ejerne som mere og mere strenge i forhold til at bruge traditionelle metoder og materialer.

Idag støtter staten indirekte de fredede bygninger ved at give et fradrag for vedligehold og istandsættelse – det såkaldte forfald-pr.-år-fradrag. Men lige siden fradraget blev indført i 1982, er skatteværdien faldet. I 2010 blev fradraget ændret til at være et ligningsmæssigt fradrag.

Nedenfor ses udviklingen i værdien af fradraget fra 1982 til i dag:

Birthe Iuel foreslog Kulturudvalget, at fradraget hæves til 60%. Lykkes det, vil egenbetalingen på eksempelvis en snedkerfremstillet yderdør til 32.000 kr. være på 12.800 kr. – imod de 24.000 kr., det er på i øjeblikket. Dette vil stort set svare til prisen på en standard yderdør fra et byggemarked.

Samtidig foreslås en løsning, hvor ejerne også deltager i statens provenutab og som især vil tilgodese de fredede bygninger i landdistrikterne. Såfremt at skatteværdien af forfald-pr-år-fradraget sættes op til 60%, foreslår BYFO, at det årlige forfald-pr-år-beløb nedsættes med grundskyldsskattefritagelsen. Det betyder, at ejere udenfor de store byer får mest glæde af forslaget, hvis det gennemføres, fordi der her er lavere grundskyld.

 

 

På baggrund af Birthe Iuels foretræde har Kulturudvalget stillet kulturministeren følgende spørgsmål:

  • Hvad er ministerens holdning til forslagene fra Historiske Huse, jf. (20182) KUU alm. del bilag 31 og KUU alm. del – bilag 17, og vil ministeren eventuelt ved indhentelse af bidrag fra Skatteministeriet – tilsende udvalget en oversigt over de økonomiske konsekvenser af forslagene fra Historiske Huse?
  • Vil ministeren redegøre for den forventede udvikling i det fremtidige antal fredede bygninger og herunder specificere, hvor mange henholdsvis nye fredninger og affredninger der forventes i fremtiden.
  • Vil ministeren redegøre for, hvilke begrundelser der er for affredninger?