Øget generationsskifteafgift belaster kulturarven

Den netop vedtagede finanslov øger afgiften ved et generationsskifte til 15%. Det bekymrer Birthe Iuel fra Historiske Huse, fordi det kommer til svække ejernes evne til at tage sig af kulturarven.

 

I 2020 hæver S-regeringen og dens støttepartier afgiften for familieejede virksomheder, så de skal betale 15% frem for de nuværende 6% i afgift ved et generationsskifte. Samtidig er det ikke fastlagt, hvordan virksomhedernes værdi skal beregnes, hvilket tilføjer yderligere usikkerhed for ejerne. Især i landdistrikterne kan den øgede afgift komme til at gå ud over de fredede og bevaringsværdige bygninger.

“Særligt de mange funktionstømte historiske bygninger i landbruget, der ikke genererer nogen indtægt er nødlidende. Der er fx. omkring 300 truede fredede bygninger, fortrinsvis uden for de store byer, som man risikerer at prisgive. Unge menesker, der overtager en ejendom, vil nu stå med en meget større gældsbyrde. Det tvinger dem til at spare de steder, der på kort sigt påvirker driften mindst, nemlig på natur- og kulturværdierne”, siger Birthe Iuel, Præsident for Historiske Huse.

Hos Landbrug og Fødevarer advarer formand Martin Merrild:

“Gennemsnitsalderen i vores erhverv er høj, og vi står over for flere tusinde ejerskifter i landbruget over de næste mange år. Derfor vækker det her selvfølgelig stor bekymring. Det er ikke hensigtsmæssigt at gøre det økonomisk sværere for de unge mennesker, som gerne vil ind i erhvervet. Konsekvensen bliver, at de nu kommer ind med en endnu højere gæld”, udtaler han til Finans.