Kampen om vandet

I næsten 22 år har EU’s vandrammedirektiv været udmøntet i dansk lovgivning, og selvom resultatet har kunnet aflæses i en forbedret økologi i vandløbene, har det været på bekostning af kulturarven. Den har lidt voldsomt. Implementeringen af Vandrammedirektivet har haft direkte indflydelse på vandmøllerne, med ændring af flere vandmøllers fysiske og kulturhistoriske spor.

Vandrammedirektivet har blandt andet til formål at sikre gode vandløb, i betydningen ”god økologisk tilstand”, hvilket vurderes ud fra en vurdering af miljøtilstanden i vandløbene. Her vurderes fire biologiske kvalitetselementer; smådyr, planter, fisk og alger, hvor disse suppleres med vurdering af de fysiske forhold i vandløbene. Dette indebærer blandt andet en vurdering af effekten af spærringer, der hindrer kontinuitet i vandløbene. Her er vandmøller et af de elementer, der udgør væsentlige spærringer. (Peter Kaarup, Kontorchef i Miljøstyrelsen, indlæg ved møllekonferencen)

Nationalt register over vand- og vindmøller

Møller i Danmark kan dateres helt tilbage til 700-tallet (Susanne Jervelund, formand, Dansk Møllerforening) og repræsenterer blandt andet korn- sav-, papir -og hammermøller. Udover at være en væsentlig markør for vores samfundsmæssige udviklingen, afspejler møllerne også en teknologihistorie, der går på tværs af de europæiske grænser. Her har man altid lært af hinandens udvikling og delt viden i bestræbelserne på at effektivisere og forbedre.

Vandplan 3 er i høring – hvor ser du, om din ejendom påvirkes af et kommende projekt?

Vandplan 3 er i offentlig høring frem til den 22. juni 2022.
Alle lodsejere, der har anlæg og arealer i nærheden af områder, hvor der kan være interesser for projekter under Vandplan 3 bør være opmærksomme.

Smuk genetablering af historisk bygning: Storegade 1 modtager Esbjerg Byfonds pris 2021

I den seneste udgave af magasinet Historiske Huse blev vi introduceret til Bramming - Stationsbyen der genfandt sin stolthed og hvordan byfornyelsespuljen understøttede en gennemgribende reetablering af Storegade 1’s forsvundne arkitektoniske og bevaringsværdige kvaliteter.

Projektet omfattede blandt andet en udskiftning af taget, genskabelse af den oprindelige facade med rundbuerne og det blanke murværk opført i både røde og gule teglsten samt retablering af to skorstene. (Historiske Huse, s. 38)

Storegade 1 er siden blevet præmieret af Esbjerg Kommunes Byfond for en markant genskabelse af facadeudtrykket.
Læs Esbjerg Byfonds begrundelse for hæderen

Har de bevaringsværdige bygninger Kaare Dybvads opmærksomhed?

Alex Ahrendtsen har i Folketinget stillet spørgsmål til Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad om, hvorvidt de bevaringsværdige bygninger er sikret i tilstrækkelig grad i EU-kommissionens udkast til det reviderede bygningsdirektiv (EPBD). Historiske Huse er blevet bekendt med Kaare Dybvads svar, hvori han negligerer problemstillingen eller i bedste fald afslører, at han ikke er klar over, at størsteparten af landets bevaringsværdige bygninger ikke er beskyttet, heller ikke selv om de måtte være registreret.

Nyt EU-direktiv truer den europæiske bygningsarv

Det står efterhånden klart, at Historiske Huse er blevet frontkæmpere for at sikre de bevaringsværdige bygninger i det nye forslag til EU-kommissionens udkast til et revideret bygningsdirektiv (EPBD). Danmark har tradition for at høre til blandt medlemslandenes dukse og vi har derfor ikke tillid til, at man fra dansk side ved implementering af direktivet vil prioritere særlig hensyntagen til ubeskyttede bevaringsværdige bygninger. Vi mener, at de enkelte medlemslande i direktivet skal pålægges at registrere og beskytte værdifulde bevaringsværdige bygninger, inden der tages stilling til eventuel udvendig isolering, som vil ødelægge bygningernes bevaringsværdier.

Historiske Huse er blandt andet gået sammen med European Historic Houses og Pernille Weiss for at råbe vagt i gevær. Vi undrer os over, at der ikke er andre, som er optaget af sagen, der potentielt kan få katastrofale konsekvenser for vores bygningsarv, som vi kender den i dag.

Epokegørende forskningsresultater fremmer incitamentet til bevaringen af vores historiske bygninger.

Levetider og livscyklusanalyser bør fremover inkluderes i bygningsreglementet

Pernille Weiss giver sin stemme til Europas byggede kulturarv i velbesøgt webinar

Tak til Pernille Weiss

Amal Ashur – ny kommunikationsansvarlig i Historiske Huse

Vi kan næsten ikke vente til det bliver den 1. marts, hvor Amal Ashur tiltræder stillingen som kommunikationsansvarlig i Historiske Huse.

ALLE HISTORISKE BYGNINGER, SOM IKKE ER OFFICIELT BESKYTTET, ER I FARE.

Lige om lidt vedtager EU-kommissionen et nyt energidirektiv, hvor målet er, at ingen bygninger må certificeres lavere end E i 2033 og frem mod 2050 strammes kravet yderligere. Historiske Huse ser med tilfredshed på, at alle historiske bygninger, som er officielt beskyttet, foreslås undtaget dette krav.

Læs mere under billedet...

Ny bog om J.C. Jacobsens villa på Carlsberg

Her næsten halvandet hundrede år efter at J.C. Jacobsen fik anlagt sin private villa på Carlsberg, har Carlsbergfondet gennemført den hidtil mest gennemgribende restaurering af villaen, væksthuse og have. Efter en nænsom tilbageføring, med hjælp fra nogle af landets dygtigste arkitekter og håndværkere, står villaen nu igen som på bryggerparrets tid og med nye kunstneriske bidrag. Det fejres med den rigt illustrerede bog Vilje, viden og værdier – J.C. Jacobsens villa på Carlsberg, hvor historien om livet i og omkring Carlsbergs unikke villa foldes ud.

Dansk Folkeparti fremsætter beslutningsforslag om sikring af bygningsarven

Fredag den 21. januar fremsatte Morten Messerschmidt og Alex Ahrendtsen et beslutningsforslag for Folketinget med en række tiltag, der skal værne om den samlede unikke danske bygningsarv. Tiltagene skal sikre, at bevaringsværdige bygninger fremstår i en sådan stand, at de afspejler vores fælles danske kulturarv og det historiske miljø, de indgår i.

Dan Jørgensen afvisende overfor energitilskud til historiske huse

Med hjælp fra Dansk Folkeparti har vi fået klima- og energiminister Dan Jørgensen i tale angående de fredede og bevaringsværdige bygningers rolle i forhold til særligt bygningspuljens støttemidler. Men de seneste svar fra ministeren omkring bedre støttemuligheder er ikke opmuntrende.

Hvem skal være årets arkitekturborgmester?

For tredje år i træk inviteres alle borgere, politikere og fagfolk til at indstille en visionær borgmester, der har blik for det smukke i omgivelserne og givet arkitekturen en særlig plads i byudviklingen. Bag invitationen står Arkitektforeningen, der efterlyser årets arkitekturborgmester.