Fra den første januar 2023 skal nybygninger over 1000 kvadratmeter, med enkelte undtagelser, sætte en øvre grænse for den samlede udledning af CO2 i forbindelse med materialer brugt til opførelse, drift og fornyelser set over en levetid på 50 år. Den maksimale grænse for udledning må ikke overstige 12 kilo CO2 pr. kvadratmeter pr. år. Den grænse forventes sat ned i 2025. Efterleves kravene ikke, kan det få konsekvenser for bygningsejerens ibrugtagelsestilladelse.
For nybygninger under 1000 kvadratmeter, herunder parcelhuse, skal der foreligge en livscyklusvurdering ved afslutning af byggeriet, men der er ingen krav til maksimal udledning af CO2 over husets levetid før i 2025.
Hvor det tidligere var energioptimering i forbindelse med driften såsom el og varme, der var i fokus, så indgår byggematerialernes og deres tilvejebringelse nu også i regnskabet. I takt med, at CO2-udledningen i forbindelse med driften falder, er der nemlig kommet mere fokus på byggematerialernes miljøbelastning.
Forskere anbefaler klimakrav til renoveringer
Der foreligger endnu ingen krav om LCA-beregninger for renoveringer af den eksisterende bygningsmasse. Det forventes dog kun at være et spørgsmål om tid, inden det kommer, og måske følger også et loft over CO2-udledning ved renoveringer.
Forskerne fra Build – Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet har i en rapport udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan et LCA-krav også kan udbredes til renoveringer med det formål at skabe klogere klimaforbedringer.
Som en af forskerne bag anbefalingerne, Harpa Birgisdottir, siger til Altinget: ”Hvis man kun tænker på at energiforbedre sin bygning og ikke tænker på, hvad det er for materialer, man pakker bygningen ind i, så risikerer man at gøre mere skade end gavn, selvom man har gode intentioner.”
Forskerne anbefaler, at politikerne indfører de samme krav om LCA-beregning ved renoveringer på over 1.000 kvadratmeter og et krav ved mindre renoveringer om LCA-beregning på de enkelte bygningsdele, der bliver renoveret. De anbefaler dog ikke, at der indføres egentlige krav om CO2-udledning ved renoveringer.
Samtidig opfordrer de til, at politikerne ikke gør det besværligt for bygningsejere at renovere. Hvis det bliver for kompliceret at renovere, forsvinder motivationen til at renovere, og i værste fald vil nogle vælge at rive ned og bygge nyt, og det er dårligt for klimaregnskabet.
Bevaringsværdige bygninger kan forsvinde bag udvendig isolering
De fredede og den del af de bevaringsværdige bygninger, som er omfattet af bevarende lokalplaner eller indskrevet i kommuneplaner er officielt beskyttet. De er derfor undtaget bygningsreglementets energibestemmelser, og i et nyt bygningsdirektiv fra EU lægges der op til, at disse bygninger fortsat undtages klimakravene.
Det store spørgsmål er alle de værdifulde bevaringsværdige bygninger, som kommunerne endnu ikke har registreret og beskyttet via eksisterende planredskaber. De indgår i klimasammenhænge blot som en del af den eksisterende bygningsmasse og vil skulle leve op til fremtidige energicertificeringskrav.
Historiske Huse frygter, at konsekvensen for disse huse bliver, at de isoleres udvendigt fra og at bevaringsværdierne forsvinder. Vi risikerer at vores bygningskulturelle landskab svækkes. Ingen vil længere kunne aflæse historien gennem bygningernes udtryk.
Historiske Huse anbefaler indvendig isolering
Ejere af alle eksisterende huse har den fordel, at de materialer, som indgår i bygningen, allerede er fremstillet og dermed ikke belaster klimaet og CO2-regnskabet. Ejere af fredede og bevaringsværdige huse har ofte et endnu mere fordelagtigt klimaregnskab, da de materialer, som indgår i byggeriet, er fremstillet af naturlige materialer i en tid længe før anvendelsen af fossile brændstoffer.
Ejere af en fredet og bevaringsværdig bygning har således allerede skånet klimaet for meget CO2. Men det skal som sagt ikke være nogen sovepude. De kan i renoveringsprojekter sagtens gøre mere, men det skal ske på en måde, så bygningernes arkitektoniske og historiske udtryk bevares og bevaringsværdierne dermed ikke forringes.
Derfor bekymrer det Historiske Huse, når Harpa Birgisdottir taler om, at man skal tænke på, ”hvad det er for materialer, man pakker bygningen ind i”. Hverken fredede eller bevaringsværdige huse skal pakkes ind i isoleringsmateriale, som ødelægger husenes udtryk. De skal i stedet isoleres indvendigt fra med bæredygtige materialer.
De fredede bygninger er reguleret af bygningsfredningsloven og dermed ikke i fare, men de bevaringsværdige bygninger vil være fuldstændigt afhængige af de enkelte kommunes vilje til at registrere og beskytte endnu ikke beskyttede, bevaringsværdige bygninger, samt til at fastholde de bestemmelser allerede beskyttede bevaringsværdige bygninger er underlagt.
Historiske Huse opfordrer til, at der i bygningsreglementets bestemmelser tages højde for, at såvel officielt beskyttede som endnu ikke beskyttede bevaringsværdige huses arkitektoniske og kulturhistoriske værdier kan bevares i forbindelse med renovering. Det kan for eksempel ske ved at yde tilskud eller skabe en fradragsordning for indvendig isolering af bevaringsværdige huse, så det bliver økonomisk fordelagtigt at passe på klimaet, uden at det går ud over Danmarks historiske bygningsarv.
Historiske Huse har udgivet en guide til isolering af fredede og bevaringsværdige huse. Den kan købes i vores bogshop.