To års hårdt lobbyarbejde for de bevaringsværdige huse ser ud til at bære frugt. EU-Parlamentets Industri- Energi- og Forskningsudvalg har, takket være en ihærdig indsats fra Historiske Huse og parlamentsmedlem Pernille Weiss (K) med støtte fra European Historic Houses, tilføjet en passus i EU’s kommende bygningsdirektiv, som skal gælde fra 2030. Den spænder et sikkerhedsnet ud under Europas ubeskyttede bevaringsværdige huse, så de undgår udvendig isolering, der vil forandre dem til ukendelighed og ødelægge den byggede kulturarv, de repræsenterer.
Målsætningen i EU’s bygningsdirektiv er ambitiøs, og det vil betyde, at alle private og offentlige bygninger benyttet til beboelse i EU skal energirenoveres, så de i 2030 kan energiklassificeres med energimærke E, og fra 2033 med energimærke D. Samtidig indeholder direktivet også sanktioner til bygningsejere, som ikke opfylder kravene rettidigt.
Bevaringsværdige huse skal sikres
Det har medført en frygt for det, som Historiske Huse betegner som en tsunami af udvendig isolering, da det er både billigere og lettere at isolere udvendigt. Men det er en løsning, som vil ødelægge husenes bevaringsværdier og arkitektoniske udtryk.
Den situation er vi heldigvis kommet et stort skridt længere fra med formuleringen i forslaget til bygningsdirektivet, som opfordrer medlemslandene til at sætte kriterier for, hvordan ikke officielt beskyttede bygninger med historiske og arkitektoniske kvaliteter kan præstere den højest mulige energiklasse, samtidig med at bygningens karakter og fremtoning bevares.
Det medfører, at måske bevaringsværdige huse, som endnu ikke er Save-registreret, skal kunne anmeldes til kommunen og søges registreret. Det er Kommunerne, som er myndighed for de bevaringsværdige bygninger, hvad angår klimaskærmen.
Når huset en gang er anmeldt, behandles det som var det officielt beskyttet og derfor omfattet af undtagelsesbestemmelsen i direktivet. Dermed beskyttes Danmarks bevaringsværdige bygningsmasse også bedre mod nedrivning og forandring til ukendelighed. Samtidig sikres det, at den grønne omstilling ikke sker på bekostning af den byggede kulturarv.
Stadig lang vej
Vejen er dog endnu lang for sikringen af de bevaringsværdige huse. Forslaget til det kommende bygningsdirektiv skal til afstemning i Europa-Parlamentet, hvilket sker medio marts. Hvis det vedtages, skal det forhandles igennem med Ministerrådet og gennemføres af Kommissionen inden en efterfølgende implementering kan ske i de enkelte medlemslande.
Og her venter nye udfordringer. Er de bevaringsværdige bygninger beskrevet i bygningsreglementet som bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige samt bygninger, der af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige, er de omfattet af den særlige undtagelsesbestemmelse, som også omfatter de fredede bygninger.
Stort mørketal
Desværre er en meget stor andel af de bevaringsværdige huse slet ikke registrerede, og dermed er de ukendte for de myndigheder, som skal gennemføre bygningsdirektivet. Da udarbejdelsen af kommuneatlas standsede i 2007, var der kun få kommuner som fortsatte arbejdet med at registrere sine bevaringsværdige bygninger og de senere år er arbejdet næsten gået i stå. Det er afgørende for sikringen af de bevaringsværdige bygninger, at man ved, at de findes, og nu hvor de befinder sig på en brændende platform, er det bydende nødvendigt, at registreringen får nyt liv.
Hvor mange huse det drejer sig om er uvist, men i Historiske Huse anslår vi det til, at over halvdelen er uregistreret, ikke mindst fordi tiden er gået og flere huse har fået en alder, så også de er blevet bevaringsværdige. Der ligger derfor en betydelig opgave i at registrere Danmarks bevaringsværdige bygningsmasse og den sammenhæng, den indgår i.
Heldigvis rummer den nye formulering til bygningsdirektivet en opfordring til, at medlemslandene gennemgår deres registreringsprocesser for historiske bygninger, så bevaringsværdige bygninger registreres i tide, inden bygningsdirektivet gennemføres. Det tænder et håb om, at vi kan få genoptaget registreringen og reddet den bevaringsværdige bygningsarv, og det haster med at komme i gang, så langt er der heller ikke til den første januar 2030.