Her kan du læse vores nyeste indlæg eller gå på opdagelse i vores nyhedsarkiv. Husk du også kan bruge søgefunktionen i højre hjørne, hvis du er på udkig efter noget helt specifikt.
I Frederiksværk har et flertal i byrådet valgt opførelsen af en Netto frem for to bevaringsværdige bygninger tæt på bymidten. Prioriteringen fra politikernes side bekymrer bl.a. Industrimuseet Frederiks Værk, som ser det som en undergravning af hele den historie, som man forsøger at formidle omkring byens historie.
På Møllevangen 1 lå Ivar Bentsens hjem og tegnestue i perioden 1912 – 1921. Men Bedre Byggeskiks arkitektens hus blev ulovligt nedrevet af den nuværende ejer sidste år. Nu har retten i Holbæk dømt ejeren for ulovlig nedrivning og der er fra Holbæk Kommune et krav om genopbygning. Det skriver Sjællandske.
En øjenåbner og et slag i bolledejen til ære for det berømte, fremadrettede midtjyske gå-på-mod. Sådan lød nomineringsudvalgets motivation for at nominere Herning Bibliotek til RENOVER prisen 2015. Den 3. september løb biblioteket med prisen.
I den kortlivede periode fra ca. 1890-1910 skabte arkitekter og håndværkere bygningsværker, der på mange måder var i fuldstændig modsætning, til den arkitektur vi laver i dag. Ornamentik og dekoration, symboler og legesyge kendetegnede den nationalromantiske periode og man søgte mod de nationale eller regionale kilder og trak flittigt på vikingetid og sagnverden i en frit fabulerende stil. Vi har lavet en lille film og en quiz om perioden.
Golden Days udfordrer i disse dage vores fælles opfattelse af kulturarven med ”Festival of Important Shit”. Vi har hver vores forståelse af kulturarvsbegrebet; hvad er vigtigt i min hverdag? Hvilke fælles elementer binder os sammen som mennesker, som nation, som globalt samfund? Eske Møller, Projektleder hos Realdania, giver sit bud.
I anledning af Golden Days festivalen “Important Shit” har DR Historie sat fokus på kulturarven. De har spurgt en række eksperter, hvordan det ser ud for kulturarven. Tilsyneladende er der konsensus om, at den har en fremtid foran sig.
Det Kinesiske Lysthus i Frederiksberg Have facadeistandsættes og males. I den forbindelse inviterer Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme alle interesserede forbi søndag d. 20. september, hvor der er mulighed for at følge arbejdet
Nu kan herregårdenes ejere og deres samarbejdspartnere igen søge om støtte til aktiviteter og arrangementer i herregårdenes bygninger og kulturmiljøer. Det sker som en del af Byd Indenfor, et initiativ under Realdanias kampagne Fremtidens Herregård. Målet er at styrke livskvaliteten i landdistrikterne med herregårdene som drivkraft for lokal udvikling. Der er to ansøgningsmuligheder, og første ansøgningsfrist er den 19. oktober.
Hvad betyder bygningsarven for os? Hvordan gør vi den levende – og hvorfor gør vi det? Golden Days udfordrer kulturarven med ’Festival of Important Shit’. Realdania tager udfordringen op og byder under festivalen på to arrangementer, der sætter fokus på den byggede kulturarv som ”Important Shit”.
I Mellemøsten og Afrika har Islamisk Stat og flere andre grupper gennem de sidste år ødelagt mange kulturskatte – for nylig var det oltidsbyen Palmyra i Syrien der blev ramt, da ekstremister sprængte en stor del af Baal Shamin-templet i stykker. DR har lavet en grafik, der giver et overblik over de ting, som bevidst er ødelagt for at slette spor af en tidligere kultur.
Du får nu mulighed for at komme helt tæt på fem af de nominerede renoveringsprojekter til RENOVER prisen 2015. Kom med til nogle inspirerende eftermiddage, hvor folkene bag projekterne tager dig med igennem renoveringsprocessen. Du kan høre om deres overvejelser, udfordringer og glæde ved at se projektet lykkes, og du får rig lejlighed til at stille spørgsmål og se alle byggedetaljerne.
Huse der har formet os fortæller arkitekturhistorien bag de institutioner og offentlige rum, der har dannet ramme om danskernes hverdagsliv fra 1700-tallet til i dag. Bogen følger i otte kapitler forskellige bygningstypers opståen og forandringer, deres brug og deres storhed og fald.