Drøftelser mellem Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen og Bygnings Fredningens Foreningen, BYFO, har resulteret i, at Ahrendtsen har kastet sig ind i sagen og nu har fremsat et beslutningsforslag om beskyttelseszoner, der skal gøre det muligt at beskytte fredede bygningers omgivelser samt frede bygningshelheder af enestående national betydning.
Det har længe stået på BYFOs ønskeliste, så foreningen noterer sig med tilfredshed Alex Ahrendtsens initiativ.
BYFOs formand Birthe Iuel udtaler:
Vi freder bygninger, som om de var genstande på et museum. Det er en stor forbedring, hvis vi får mulighed for at frede helheder af særlig national betydning – også selvom den enkelte bygning ikke lever op til de krav, vi stiller til enkeltfredninger. Vi har også brug for at kunne beskytte de fredede bygninger og forhåbentlig fremover de fredede bygningshelheders omgivelser. En fredet bygning, der ligger som en hund i et spil kegler – fuldstændigt ude af kontekst, giver ikke mening. Så stor tak til Alex Ahrendtsen for hans initiativ.
DEBAT: Dansk Folkeparti fremsætter et beslutningsforslag, der skal gøre det muligt at beskytte fredede bygningers omgivelser. Det siger partiets kulturordfører, Alex Ahrendtsen.
Af Alex Ahrendtsen (DF) Kulturordfører
Danmark beskytter ikke sine fredede bygninger godt nok. Det skyldes, at vi ikke har beskyttelseszoner omkring dem. Det betyder, at man ofte kan opføre nye og moderne bygninger i nærheden af fredede huse og derved ødelægge det historiske miljø.
Opførelsen af Den Sorte Diamant ved siden af det gamle Det Kongelige Bibliotek er et eksempel på dette. Det er en skandale, at man opførte denne sorte monolit klos op ad det sårbare miljø på Slotsholmen. Man vansirede omgivelserne, og der var intet i lovgivningen, der forhindrede det.
Grunden er, at vi Danmark har en sokkellovgivning, der giver mulighed for at frede bevaringsværdige bygninger, men vi har ikke mulighed for at lave beskyttelseszoner omkring disse bygninger.
Beslutningsforslag om beskyttelseszoner
Jeg blev opmærksom på det, da Bygningsforeningen på et møde fortalte om denne skavank. Derfor fremsætter Dansk Folkeparti snart et beslutningsforslag, hvori vi foreslår at ændre § 3 i bygningsfredningsloven, så det bliver muligt at omfatte de fredede bygningers omgivelser.
Vi forestiller os, at man fremover ikke må forringe samspillet med omgivelserne, så de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier og den sammenhæng, bygningen indgår i, bliver bevaret. Vi foreslår også, at man kan frede bygningshelheder af enestående national betydning, også selv om enkelte bygninger isoleret set ikke opfylder kravene til fredning.
I andre lande kan man godt finde ud af det. Paris ville eksempelvis ikke være byernes by, hvis man ikke havde beskyttelseszoner omkring historiske bygninger. Der er derfor god grund til at lære af andre landes erfaringer.
I forbindelse med ændringen af bygningsfredningsloven i 2010 var man inde på, om der skulle indføres beskyttelseszoner i loven, og i Kulturministeriets Rapport fra Udvalget om bygningsbevaring fra 2009 er der modeller for, hvordan man ville kunne sikre en bedre beskyttelse af de fredede bygningers omgivelser.
Et flertal i udvalget anbefalede, at lovgivningen ikke blev ændret på dette punkt af hensyn til det kommunale selvstyre.
Havde man dog haft modet til at ændre loven!
I Dansk Folkeparti tror vi på, at tiden er ved at være moden til denne ændring. Derfor fremsætter vi beslutningsforslaget.
Venlig hilsen
MF Alex Ahrendtsen
Kultur- og undervisningsordfører
Dansk Folkeparti
Christiansborg
1240 København K
Tlf. +45 3337 5105
Mobil +45 6179 4847
Læs beslutningsforslaget her.