I forhold til skove og fredede områder er der som oftest nogle afstandskrav og fremskudte fredningslinjer, så man ikke ødelægger oplevelsen af naturen. Det gør sig paradokssalt nok ikke gældende når det handler om vore fredede bygninger når vi ser bort fra kirkerne.
Vi ser mange fredede ejendomme, der får en nærgående nabo, som svækker ejendommens fredningsværdier, uden at ejeren af det fredede – eller myndighederne, for den sags skyld – kan gøre noget for at stoppe projektet.
I Sønderborg ses et meget tydeligt eksempel, hvor naboen med myndighedernes tilladelse har bygget så tæt på den fredede ejendom, at ejeren forhindres i at vedligehold sin facade. Det drejer sig om en facade med bindingsværk som, jævnligt kræver vedligehold. Efterhånden er forfaldet så fremskredet, at dele af facaden må sættes om. Det giver ringe mening at opbygge facaden i bindingsværk igen, da man fortsat ikke vil kunne vedligeholde konstruktionen. Det er en klar svækkelse af fredningsværdierne, at facaden ikke kan opretholdes i de oprindelige materialer samtidig med helhedsindtrykket svækkes af nabohuset.
Mange steder er der udarbejdet lokalplaner, der i en vis udstrækning beskytter helhederne, men redskabet er langt fra tilstrækkeligt, da der ikke er udarbejdet lokalplaner for alle områder, og lokalplanerne kan ændres med skiftende kommunalbestyrelser.
Et tydeligt eksempel på, at kommunens redskab ikke er tilstrækkeligt, ses i Ny Vestergade, København. I en husrække med fredede og bevaringsværdig bygninger har en ejer fået lov til en ekstremt radikal ombygning. Hvis man ser isoleret på den ombyggede ejendom, kan det måske synes ok, men i forhold til naboerne, som også er bevaringsværdige i klasse 3 (høj bevaringsværdi), er det voldsomt.
Vi mangler simpelthen et redskab, der kan værne om helhederne på linje med naturfredningslovgivningen, så de værste skader undgås. Et andet godt eksempel er parkeringshuset på Åboulevarden i København, som ligger klistret op ad en smuk fredet ejendom, uden respekt for afstand materialer eller udtryk.
Der bør være langt større samarbejde kommuner og fredningsmyndigheder imellem, hvor Kulturstyrelsen får bemyndigelse til at forhindre de værste fadæser rundt omkring i vore smukke byer. Med en sådan bemyndigelse kunne bebyggelsen, der kommer på Bryghusgrunden, og en ødelæggelse af det historiske miljø omkring Bryghuset være forhindret.
Leif Hansen
Arkitekt