Kulturstyrelsen har nu været gennem alle de fredede bygninger i Sønderjylland. Det har indtil videre resulteret i 34 forslag til affredning.
I den anledning havde Birthe Iuel torsdag den 21. november et indlæg i Fanø Ugeblad:
Pas nu på jeres kulturarv – det er den, I skal leve af!
Så kom oversigten over, hvor mange bygninger Kulturstyrelsen lægger op til at hæve fredningen på i Haderslev, Gråsten, Løgumkloster, Tønder og på Fanø. 34 bygninger i alt, hvoraf Fanø er ramt af 7.
I modsætning til affredningerne i Aabenraa, har Kulturstyrelsen denne gang valgt at vente med at udarbejde indstillinger til det Særlige Bygningssyn, før bygningernes interessenter har haft mulighed for at bidrage med relevant viden for sagsfremstillingen.
Det bifalder vi i BYFO, for dels er der ikke afsat ret megen tid til besigtigelserne, hvorfor det meget grundige forarbejde, der altid går forud for en nyfredning, slet ikke matches på samme måde i forberedelserne til en affredning, og dels er vi ikke altid enige i de holdninger, der ligger til grund for ophævelse af en del affredninger.
Vi benægter ikke, at fredningsværdierne i visse fredede bygninger har lidt overlast og derfor ikke hører til på Fredningslisten. Men vi oplever også, at de holdninger og det syn, man har på, hvad der arkitektonisk og kulturhistorisk er så væsentligt, at det kan berettige opretholdelse af en fredning, ligger et godt stykke fra vores opfattelse.
Vi mener ofte, at Kulturstyrelsens tolerance er for lille, og at Kulturstyrelsens tilbud om gratis udarbejdelse af handlingsplaner netop kunne bruges til en reetablering af svækkede fredningsværdier, fremfor at ophæve fredningerne på husene. Når vi så også oplever, at bygninger hvis fredningsværdier stort set har været forsvundet, men som er retableret før fredningsgennemgangen, ikke indstilles til affredning – så føler vi os tilskyndet til at reagere.
Mange af fredningerne er i øvrigt gamle B-fredninger, som er kommet i stand, fordi husene i deres sammenhæng med andre Fanøhuse var vigtige for helheden. Der behøver derfor ikke nødvendigvis at være de helt store fredningsværdier indvendigt i husene. De bærende fredningsværdier ligger altså i det ydre.
Affredes husene nu, har man ingen garanti for at disse helheder bevares. Det kræver kontinuerligt en stålsat kommunalbestyrelse, en kommunalbestyrelse der prioriterer en detaljeret lokalplan for området, og som har viljen og modet til at gennemføre den. Ikke mindst i boligområder med ressourcestærke borgere, kræver det politikernes opbakning til embedsværket at håndhæve lokalplaner.
På Fanø er man, så vidt jeg ved, i den heldige situation, at man har ressourcestærke borgere, der vil kulturarven. Det er dejligt. Man kan så spørge sig om, hvorfor hele 7 bygninger ikke længere har de fredningsværdier, der forventes af såkaldt umistelig kulturarv. Uden at kende nærmere til sagen, er jeg bekendt med, at den ene af bygningerne er ejet af kommunen.
Hvorfor har kommunen, der skal foregå ejerne med et godt eksempel, behandlet en fin bygning på en måde, så fredningsværdierne er så svækkede, at den ikke længere kan stå på fredningslisten? Jeg håber de ny kommunalpolitikere skynder sig at få et møde med kontorchefen i Kulturstyrelsen, med henblik på forhandling om genopretning af ødelagte fredningsværdier.
Og i den forbindelse kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, om det slet ikke er gået op for kommunalpolitikerne, at det, der skaber vækst og velfærd på Fanø, er den økonomi, der er baseret på de oplevelser, man kan skabe for landliggere og turister. Her må den særlige bygningskultur og naturen da have en topprioritering.
Jeg skal ikke kun appellere til kommunalpolitikerne – også borgerne på Fanø må selv gå sammen, for at skabe et seriøst grundlag for en forhandling med Kulturstyrelsen. Man må skabe et kvalificeret modspil til Kulturstyrelsens konklusion og billedmateriale.
Det kan godt være, der slet ikke er noget at komme efter, men måske er der ting, som Kulturstyrelsens medarbejdere har overset på deres korte besøg, måske ligger der gemt uvurderlig viden om bygningerne, som kan få Kulturstyrelsen til at revurdere sagerne, og måske kan der handles. Det kunne jo være, der blandt de ikke fredede bygninger ligger oversete eksemplarer, som har langt større fredningsværdier end dem, der i forvejen står på fredningslisten.
Gør Fanøs borgere ikke noget, har Kulturstyrelsen frit slag, og så bliver bygningerne med stor sandsynligt affredet, når de i marts/april 2014 lægges for Det Særlige Bygningssyn. Det viser erfaringen!
Birthe Iuel, Bygnings Frednings Foreningen, BYFO