Her kan du læse vores nyeste indlæg eller gå på opdagelse i vores nyhedsarkiv. Husk du også kan bruge søgefunktionen i højre hjørne, hvis du er på udkig efter noget helt specifikt.
Realiseringen af byfornyelsen efter 60ernes saneringslov fik stor betydning for en række provinsbyers bygningskultur. Haderslev er en af de byer, der løste opgaven med succes og i dag fremstår attraktiv for borgerne og for byens mange besøgende i ny kontekst. Arkitekt Kai Mølgaard har talt med nogle af hovedpersonerne bag succesen.
Følgende er et indlæg bragt på Politiken.dk den 1. september 2013.
Dette indlæg er bragt som læserbrev i Fanø Ugeblad i november 2013.
Nedenstående er et uddrag fra artiklen “At måle arkitektur” fra antologien “Eftertanker – om enzymet i den arkitektoniske kulturarv”. Arkitekt Nina Ventzel Riis skriver her om atmosfære i kulturarven og behovet for at fange og beskrive de immaterielle værdier. Bogens forfattere har alle gået på restaureringslinjen på Arkitektskolen i Aarhus. Bogen kan købes i Bygningskultur Danmarks boghandel.
“Grønnegård” fra DRs store dramaserie “Arvingerne” hedder i virkeligheden Langkildegård. Og historien om gården præges af en tragisk nedrivning af en af Fyns største og ældste stråtækte bindingsværkslader. Ildsjælen og den personificerede bygningskultur på Fyn, Torben Lindegaard, fortæller her om sit personlige engagement i en sag, der desværre ikke er en enlig svale i det danske landskab.
Nedenstående er et brev til Søren Pind (V), der i et indlæg i Berlingske argumenterer for en liberalisering af lejeloven.
Som et resultat af Kulturstyrelsens gennemgang af alle landets fredede bygninger har 17 husejere i Dragør fået besked om at deres ejendom påtænkes affredet. Hanne Bendtsen, formand for Beboerforeningen for Dragør Gamle By, har sendt nedenstående til bl.a. Kulturstyrelsen, Kulturministeren og medlemmerne af kulturudvalget, som en reaktion på de planlagte affredninger.
Det er helt nødvendigt, at der i Helsingør Kommune bliver taget hensyn til en række sammenhængende kulturmiljøer, når der laves ministerielle analyser om sikring af fredninger. Det må ske ud fra et lokalt helhedssyn i stedet for, som tilfældet er i de aktuelle sager, ud fra en analyse af enkeltejendomme. Eksempelvis som i tilfældet Marienlyst Slot og Lappen, Bøssemager kvarteret i Hellebæk og Romerhusene.
Dette indlæg er skrevet i anledning af 1. behandlingen af B 76. Forslag til folketingsbeslutning om understøttelse af bevaring af kulturhistoriske vandanlæg, herunder historiske vandmøller med tilhørende vandtekniske anlæg, voldgrave, kaskadeanlæg, karpedamme m.m. Beslutningsforslaget behandles den 26. maj 2014.
Eske Møller fra Realdania mener, at man skal huske på at fredningsredskabet ikke alene sikrer kulturmiljøerne. Derfor er affredninger heller ikke en katastrofe, hvis man i stedet får støttet bevaringsindsatsen lokalt og bistår kommunerne i at lave gode lokalplaner.
I forlængelse af et tæt samarbejde med BYFO fremsatte Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative den 27. maj et beslutningsforslag om understøttelse af bevaring af kulturhistoriske vandanlæg, herunder historiske vandmøller med tilhørende vandtekniske anlæg, voldgrave, kaskadeanlæg, karpedamme m.m. Forslaget blev ikke vedtaget, men skabte livlig debat
Den 3. juni åbnede kulturminister Marianne Jelved under overværelse af Hendes Majestæt Dronningen Kongernes Lapidarium i Christian 4.s Bryghus i Frederiksholms Kanal. Den store røde 400 år gamle bygning har i århundreder været lukket land for offentligheden, men nu åbnes der ind til de hidtil hemmelige rum.
