Det mest centrale element er en sti, som skal forbinde Mejlgade og Studsgade med indgang fra Industrigaardens gamle port på Mejlgade 35. Et element som allerede blev vendt i borgen “Industriminder i det gamle Århus” fra 1936 af Søren Bitsch Christensen.
“Vi kunne se, det også ville give en rigtig fin sammenhæng i dag. Latinerkvarteret har en identitet, som er rigtig spændende og unik, og det vil vi gerne folde ud i det nye byrum. Vi gør det mere tilgængeligt ved at slippe brugerne ind i baggårdene, der i dag er lukket af med garageanlæg. Vi tror på, at man virkelig kan skabe et spændende byrum derinde med plads til kultur og anderledes oplevelser. På Mejlgade har vi f.eks. arbejdet med en vertikal plantevæg for at eksperimentere med forgrønning,« siger direktøren for Sinding Gruppen, Tor Dam Sinding til Aarhusportalen.dk.
En tidligere lokalplan fra 2010 skal sikre at det karakteristiske bybillede i området bevares, hvilket er en udfordring i forhold til den nye plan:
“Det er jo en vanskelig balancegang, men vi arbejder ud fra respekt omkring det industrielle. Noget af det, vi synes er interessant i Mejlgade, er mangfoldigheden i bygninger. Vi kan godt lide forskelligheden”, siger Tor Dam Sinding.
Forslaget til lokalplanen forventes at være i offentlig høring frem til den 24. juni.