Store skader i Nepal

28. apr 2015 – Bygningskultur Danmark

 

Baktapur2.jpg

Durbar Square, Bhaktapur 2012. Foto: Bygningskultur Danmark.

Tre af byområderne i dalen er Durbar pladserne – som betyder “ædle domstole” – i byerne Kathmandu, Bhaktapur og Patan. UNESCOs Generaldirektør Irina Bokova beskriver disse tre komplekser som “næsten helt ødelagte” overfor BBC.

De fire andre zoner er buddhistiske stupaer i Swayambhunath og Boudhanath og hinduistiske tempelkomplekser på Pashupatinath og Changu Narayan.

UNESCO har udsendt en meddelelse om at de sender et hold af eksperter til Nepal, for at vurdere skaderne.

De ældste monumenter i dalen er ca. 2000 år gamle, men områdets storhedstid både politisk og religiøst ligger fra det 16.-18. århundrede, hvilket også betyder at størstedelen af bygningerne stammer fra denne periode.

Der er tale om både hinduistiske og buddhistiske monumenter, der ofte afspejler disse to religioners indbyrdes magtkampe og også deres til tider fredelige sameksistens. Mange af stederne var indtil for nylig truet af den til tider kaotiske politiske situation i landet og først med indførelsen af en parlamentarisk forfatning i 2007, blev de fjernet fra UNESCOs liste over kulturarv i fare.

Læs artikel fra BBC med billeder af skaderne

Læs om Kathmandu-dalens verdensarv