Sådan håndterer du voldsom regn, skybrud eller stormflod ved dit historiske hus

Hvis der kommer voldsom regn, skybrud eller stormflod, kan vandet gøre skade på dit hus, hvis det ikke kan komme væk. Så vil det nemlig blive ledt ind i huset i stedet for at løbe væk i kloakken eller sive ned i jorden. Du kan hjælpe til med at få vandet væk ved at lave lokal vandafledning på din grund. Det kaldes LAR: Lokal Afledning af Regnvand.

Et tilbageblik på Danmarks Smukkeste kulturarv – fra herregårde til almene boliger

Historiske Huse og Bygningskultur Danmark har siden 2011 kåret Danmarks Smukkeste kulturarv – fra herregårde til almene boliger. Konkurrencerne har ført til næsten 800 indslag og artikler i lokale og landsdækkende medier. Johan Westh Hage har som projektleder besøgt og filmet 108 steder over hele landet på ture, der har vist ham, at man ikke behøver at rejse til udlandet for at blive væltet bagover af skønhed.

Hvordan fandt I på at kåre Danmarks smukkeste historiske bygninger og miljøer?

Nogen foreslog, at vi skulle kåre den grimmeste landsby for at vise hvor meget af vores bygningskultur, vi var ved at miste. Hvor galt det stod til derude. Men når man arbejder med bevaring, bliver man nemt den mavesure, der kun kommer op af stolen, når noget er ved at gå tabt. I stedet tænkte vi, at vi ville vise de fantastiske steder, vi har i landet, som en masse mennesker bruger kræfter og penge på at holde. Vi ville skabe glæde og stolthed ude lokalt og give folk en følelse af ejerskab i forhold til kulturarven. Det er også en meget sjovere præmie-ceremoni end at kåre det grimmeste af noget.

Hvordan har det udviklet sig gennem årene?

Det var helt klart op ad bakke i starten. Da vi startede med konkurrencen ”Danmarks Smukkeste Landsby” var der en del skepsis. Også hos medierne, som bliver bombarderet med konkurrencer og kåringer. Nu har vi vist, at vi arbejder seriøst og professionelt. At vi er grundige med udvælgelsen, afstemningen, billeder og pressemateriale og at vi bruger de mest vidende kulturarvs-eksperter. Nu spørger de selv, hvad den næste konkurrence er, ligeså snart vi er færdige. Og så er opbakningen bare steget og steget fra alle sider. Vi kunne slet ikke gøre det uden de mange ejere, der går helhjertet ind i det og alle de eksperter, der hjælper med både udvælgelsen af kandidaterne og alle historierne.

Hvorfor Danmarks ”smukkeste” – kulturarv er vel mere end skønhed?

Selvfølgelig er kulturarv mere end skønhed – som jo også er et ret subjektivt parameter. Men det handlede om at finde en folkelig vinkel, der fik medierne med. Og der er ingen, der gider lave indslag om ”Danmarks Bedst Bevarede Bondegård”. For langt de fleste mennesker er det skønheden ved de historiske huse og miljøer, der betyder noget. Det er også derfor, at det er rigtig svært at skabe folkelig opbakning til at bevare fx Vikingeskibsmuseet. Det betyder ikke, at vi ikke skal prøve. Da vi lavede ”Danmarks Smukkeste Almene Bolig” handlede det jo også om at fortælle historien om velfærdssamfundets bygninger og den million danskere, der lever godt disse steder. Selve arkitekturen udfordrede folks opfattelse af, hvad der er smukt. Men skønhed er mere end bare det, der behager øjet – det er fortælling, håndværk, omhu, menneskelighed. Og når man så kender historien, ser man ofte skønheden.

Hvilke steder har gjort mest indtryk på dine ture rundt i Danmark?

Noget af det, der rørte mig mest, var at se de vestjyske klitgårde, som var med i Danmarks Smukkeste Bondegård – Bankgaarden og Mette Banks Gård. Landskab og bygninger er som vokset sammen. Det er nøgent og asketisk, men fyldt med poesi. Noget af Dreyers film ”Ordet” er også optaget her. Og samtidig er det så eksotisk anderledes, at man er i tvivl, om man egentlig er i Danmark. Hvis ikke man har været der før, skal man prøve at tage turen ned ad Husby Klitvej. Det er som en åndeløst smuk drøm et par kilometer. Og så forvandler det sig til lidt af et mareridt, når man rammer feriebyen Søndervig med badeland, bowlinghal og frituregryder.

Men tror du, det hjælper noget? Hvis ikke der er midler eller ordentlig lovgivning, kan et par konkurrencer vel hverken gøre fra eller til?

Ejernes engagement og lovgivningen omkring vores kulturarv er selvfølgelig helt afgørende. Men folk, der arbejder med de historiske huse, tager ofte for givet, at de har en værdi og er værd at passe på. Det er slet ikke en selvfølge blandt almindelige mennesker. Og hvis ikke det bliver det, kan vi godt glemme at få politikerne til at prioritere bygningskulturen. Jo flere projekter, der er derude, som viser stederne frem og får folk til at føle noget for dem, jo bedre. Hvis bevaring bliver en rent akademisk eller juridisk øvelse, dør sagen. Selvfølgelig skal man fortælle den historie, der er knyttet til stederne og som også er vores fælles historie. Men det handler især om at vække følelser; nostalgi, længsel, stolthed, nysgerrighed og glæde. Det er nogle af de følelser, der får os til at værdsætte og passe på vores omgivelser.

Hvad betyder det at eje et bevaringsværdigt hus? Idag giver planloven ikke svaret

Planloven er sendt til høring 

Planlovens hovedformål er at sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet. Planloven har derfor stor betydning for, hvordan de enkelte kommuner prioriterer deres planarbejde, herunder hvordan de forholder sig til eksisterende byggeri – og ikke mindst de bevaringsværdige bygninger. I 2017 blev planloven ændret som opfølgning på aftalen i 2016. Med ændringen af planloven har kommunerne fået øget råderum og en række nye muligheder i planlægningen, som kan understøtte lokale initiativer og udvikling. Som led i det skal den nye planlov evalueres inden 1. juli 2020, og erhvervsminister Simon Kollerup har derfor efterspurgt forslag og ideer til ændring af planloven. Evalueringen skal afdække, hvordan de nye regler i planloven anvendes, og om planlovgivningen vil kunne forbedres yderligere.

Mere fokus på hvad det reelt set betyder at eje et bevaringsværdigt hus

Huse Historiske indgav sit høringssvar i januar i år. En af de ting, som desværre ikke optrådte på Erhvervsstyrelsens liste over temaer til evalueringen var kulturarven – selvom flere af punkterne implicit berører vores historiske huse og miljøer.

Temaerne var som følger

1. Grøn omstilling, bæredygtighed og styrket naturhensyn
2. Gode rammer for landsbyernes og landdistrikternes udvikling
3. Byudvikling og omdannelse af eksisterende byområder
4. Styrket erhvervs- og turismeudvikling
5. Landsplanlægning og samarbejdet med kommunerne
6. Mere enkel og strategisk planlægning i kommunerne
7. Digitalisering af planer og data
8. Klagesystemet

At den byggede kulturarv ikke nævntes direkte, stoppede os selvfølgelig ikke fra at indlevere høringssvar, som tog fat i Planlovens store betydning for netop vores bygningskultur. Vi mener, at der er plads til at gøre planloven bedre i forhold til at passe på vores historiske bygninger. En af strategierne bør være at gøre det mere klart og entydigt, hvad det reelt set betyder at eje et bevaringsværdigt hus.

Vi mener, at de nuværende ordninger for de bevaringsværdige bygninger trænger til modernisering. Ofte opfattes reglerne som uoverskuelige og uforklarlige, meget forskelligartede fra kommune til kommune, og måske endda ødelæggende for lysten til at bevare og erhverve en bevaringsværdig bygning.

Uddrag af høringssvaret fra Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger

Vi foreslår, at følgende forhold tages op til indgående overvejelse ved næste planlovsrevision

1. Reglerne for den fysiske planlægning samles under én hat og gerne under samme hat som al anden arealanvendelse i Danmark, f.eks. naturbeskyttelse, fortidsminder og bygningsfredning. Som det er i dag, er det lettere uoverskueligt, hvilket ministerium, der har ansvar for arealanvendelsen, herunder for planlovens delelementer.
2. Reglerne for de bevaringsværdige bygninger håndteres endog meget forskelligt fra kommune til kommune. Dette giver usikkerhed for de nuværende ejere og kommende ejere. Der er behov for opdatering af regelsættet for de bevaringsværdige bygninger, så at nuværende og kommende ejere på enkelt vis kan indhente præcise og bindende svar fra kommunen, når de overvejer bygningsmæssige udvendige ændringer, nedrivning, tilbygning eller ny bebyggelse på ejendommen.
3. Kommunernes håndtering af planlovens § 14 om, at kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan, giver ofte uventede overraskelser for ejere af bevaringsværdige bygninger, der ikke er omfattet af en bevarende lokalplan. Det bør overvejes, at 12 måneders reglen reduceres til f.eks. 2 måneder og/eller, at kommunen er forpligtet til at give et bindende svar til ejeren inden for 2 måneder.
4. Bevarende bestemmelser i lokalplaner etc. skal indeholde retningslinjer, der er tydelige, entydigt klare og til at forstå ved læsning af den bevarende lokalplan. Det er ikke rimeligt med de mere eller mindre (u)lovhjemlede kompetencenormer i de bevarende lokalplaner, som ofte afstedkommer, at ejerne skal gætte sig til, hvilke krav kommunen kan og vil stille ved ønsker om bygningsmæssige ændringer mm.
5. Det bør præciseres i planloven, hvilke krav en kommune kan stille til bevaringsværdige bygninger, f.eks. ved de mere end 20 år gamle SAVE registreringer, uden for lokalplanlagte områder. Som det er nu, håndterer kommunerne bygningerne og dermed ejerne meget forskelligt.
6. Reglerne for pligt til kommunal overtagelse af en ejendom med nedrivningsforbud etc. bør moderniseres. I dag opleves det som totalt illusorisk for den private ejer at få medhold efter planlovens § 49.
7. Det bør overvejes at indføre en ordning om helt eller delvis grundskyldsfritagelse for ejendomme med bevaringsværdige bygninger, der lever op til visse minimumskrav om bygningsbevaring fastsat af kommunen. En sådan ordning kan tage afsæt i ejendomsskattelovens § 9.
8. Den økonomiske støtte til ejerne ved kommunens krav om fordyrende bygningsarbejder på bevaringsværdige bygninger bør moderniseres og afstemmes efter de regler, der gælder for bygningsfredede bygninger.

Oplysningsskema 2019

Det er ved at være tid til den årlige indberetning af forbrugt beløb til brug for skatteberegning for 2019.

Vi modtager gerne oplysninger om årets udgifter inden den 15. januar 2020.

Referat af generalforsamling i Foreningen Bevaringsværdige Bygninger

Den 21. november 2019 afholdtes ordinær generalforsamling i Foreningen Bevaringsværdige Bygninger.

Dagsorden var som følger:

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
2. Aflæggelse af regnskab for det forløbne regnskabsår
3. Fremlæggelse af driftsbudget med bestyrelsens forslag til medlemskontingent og bestyrelseshonorar

• • A-medlemmer (ejere):
  • En privatejet bevaringsværdig ejendom – årligt kontingent kr. 500,00
  • En erhvervsmæssig bevaringsværdig ejendom – årligt kontingent kr. 500,00
  • B-medlemmer (passiv-medlemmer):
  • Privatperson – årligt kontingent kr. 500,00
  • Erhvervsvirksomhed – årligt kontingent kr. 500,00
  • Ejer- og andelsforeninger – årligt kontingent kr. 1.000
  • For mere end 5 bevaringsværdige ejendomme betales kun for de første 5 ejendomme
  • Bestyrelseshonorar vil ikke blive foreslået udbetalt i det kommende år

4. Valg til bestyrelse
5. Valg af statsautoriseret revisor eller registreret revisor /Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young
6. Forslag fra bestyrelsen og/eller medlemmerne
7. Eventuelt

Ad 1
Bestyrelsesformand, advokat Jan Martens, henviste til den skriftlige årsberetning om foreningens arbejde, som har ligget på hjemmesiden 14 dage før generalforsamlingen. Der var ingen spørgsmål til årsberetningen, som vedtoges enstemmigt og med samtlige stemmer.

Ad 2 + 3
Det med indkaldelsen til generalforsamlingen fremsendte regnskab for året 2018/2019 blev vedtaget. Der var enighed om, at der ikke udbetales bestyrelseshonorar for året 2019/2020.

Driftsbudget med bestyrelsens forslag til medlemskontingent blev ligeledes vedtaget.

Ad 4
Til ny bestyrelse valgtes:

• Jan Martens (formand)
• Birthe Iuel (næstformand/repræsentant for BYFO)
• Thomas Garth-Grüner (repræsentant for landet)
• Niels Peter Schack-Eyber (repræsentant for byerne)
• Bue Beck (byggesagkyndig)

Johan Hage vil blive tilknyttet bestyrelsen som sekretær og referent.

Ad 5
Til revisor valgtes Ernst & Young

Ad 6
Der forelå ingen forslag fra bestyrelse og/eller medlemmer.

Ad 7
Formanden rettede en tak til bestyrelsen og til sekretariatet. I øvrigt forelå intet under eventuelt.

Generalforsamlingen blev hævet.

Årsberetning 2019 for Foreningen for Bevaringsværdige Bygninger

Hos Historiske Huse varetager vi medlemmernes interesser og arbejder for, at du som ejer af et bevaringsværdigt hus har størst mulig indflydelse på dagsordenen for vores byggede kulturarv. Vi arbejder for at sikre de bedste forudsætninger for, at ejerne kan passe godt på deres huse – samtidig med, at husene er rammerne om et moderne liv. Samtidig arbejder vi kontinuerligt for at formidle bygningskulturens værdi overfor den brede befolkning.

I Historiske Huse forsvarer vi den private ejendomsret og formidler ejernes udfordringer til politikere, myndigheder og offentlighed.

• Vi gør det nemmere at eje en historisk bygning
• Vi arbejder for bedre økonomiske forhold til ejerne
• Vi arbejder for mere politisk indflydelse til ejerne
• Vi arbejder under gældende lovgivning og arbejder for ændring de steder, vi ikke finder lovgivningen rimelig
• Vi får taletid hos politikere og myndigheder
• Vi hjælper ejerne med at passe på bevaringsværdierne gennem viden og oplysning

Efterlysning: Nu skal Holbæk Kommunes bedste bevaringsværdige huse kåres!

PRESSEMEDDELELSE
I anledning af ’Arkitekturens Dag’, der fejres over hele landet mandag d. 7. oktober 2019, efterlyser interesseorganisationen Historiske Huse nu sammen med Holbæk Kommune, FBL-Holbæk og Museum Vestsjælland de bedst bevarede huse i Holbæk Kommune.

Holdet bag efterlysningen har en klar agenda: At sætte fokus på de mange bevaringsværdige huse, der ligger spredt over hele Holbæk Kommune, og som er med til at give kommunens byer og steder karakter. Det er huse, der ikke bare er smukke at se på, men som i lige så høj grad fortæller historier om de mennesker, der har tegnet dem, bygget dem og levet i dem gennem årene.

De historier er vigtige – og vi skal passe godt på dem:

’Vi tænker ikke nødvendigvis over, at vores hverdagsarkitektur og de huse, vi bor i, er med til at fortælle nutidige og fremtidige generationer om samfundsudviklingen. Husene er vigtig kulturarv og de repræsenterer en historie, som er med til at binde os sammen lokalt og gøre os stolte’,

fortæller viceborgmester John Harpøth, der også er formand for Holbæk Kommunes Bygningsbevaringsfond.

Det vrimler med interessante huse i Holbæk – hjælp os med at finde dem
Alle borgere i Holbæk Kommune opfordres nu til at komme med forslag til bevaringsværdige huse, der bør modtage Historiske Huses flotte bronzeplakette og den hæder, der følger med.

’De gamle huse er ikke bare smukke at se på – til tider er de også hårdt arbejde, der kræver, at ejerne bruger tid og penge på dem. Nu beder vi Holbæk Kommunes borgere om hjælp til at finde de lokale ildsjæle, der går den ekstra mil for, at vi alle har noget interessant at se på og historie at spejle os i’,

fortæller Birthe Iuel, præsident i Historiske Huse – en interesseorganisation, der rådgiver og hjælper ejerne af landets fredede og bevaringsværdige bygninger.