Regionskommune Bornholm har fortsat knap 1,4 mio. kr. i puljen til energirenovering af boliger med et højt energiforbrug. Boligejerne kan få op til 40 procent i tilskud til at få renoveret eller udskiftet døre og vinduer. Ønsket er at mindske energiforbruget - og samtidig skaffe arbejde til håndværkerfagene. Frist for ansøgning er den 28. september.