Hvad kendetegner de historiske glastyper?
Tor: Det gamle vinduesglas er ikke fuldstændig plant som de ruder, vi kender i dag. Derfor vibrerer tingene lidt, når man kigger igennem det. De traditionelle vinduesglas bryder lyset på en måde, som kan være ret smuk, når det rammer overfladerne i bygningen. Det giver en særlig stemning. Gennem historien har man været optaget af at skabe plant, gennemsigtigt glas. Så man kan sige, at vi har opnået idealet i dag – men nu er vi måske alligevel begyndt at synes, at der mangler lidt spil og karakter.
Hvorfor er det vigtigt at bevare de gamle vinduesglas?
Tor: Det passer godt til den historie og æstetik, som huset har – ligesom moderne glas passer godt til nybyggeri. Det er en del af historien, at man har anvendt noget vinduesglas, som er lidt ukurant, fordi man på produktionstidspunktet ikke kunne lave det helt plant. Hvis man ikke bevarer de gamle vinduesglas, er det en kulturarv og håndværkstradition, som går tabt. Der er idé i at bevare de håndgribelige spor af historien, så man også om 50 eller 100 år kan se på husene og vide, at vinduesglasset har været en del af udviklingen.
Henrik: Det handler om at bevare det autentiske arkitektoniske udtryk. Det maskintrukne glas har også den fordel, at det er jernfattigt. Derfor har det ikke det grønlige skær, som floatglasset har, og det gengiver farverne mere rigtigt.
Hvilke udfordringer kan der være ved at bevare de gamle vinduesglas?
Tor: Når man bor i et historisk hus, er der et kompromis mellem komfort, miljøhensyn og bevaring. I dag har vi f.eks. nogle krav til varme, men de gamle vinduer er kolde. Derfor vil mange gerne skifte dem ud, men der findes løsninger, der gør det muligt at bevare de gamle vinduer og samtidig få en komfortforbedring, som f.eks. forsatsrammer eller koblede rammer.
Henrik: Nutidens krav kan også handle om, at ikke alle i dag bryder sig om det spil, der er i de gamle vinduesglas. Man skal gøre op med sig selv, om man kan leve med det – tænk på, at du jo skal kigge ud ad vinduerne hver dag. Jeg vil anbefale, at man ser på nogle forskellige glasprøver for at se, hvad man foretrækker. For eksempel produceres der i dag maskintrukne glas med knap så meget spil i, så der findes et kompromis. En anden ting er prisen: Hvis man vil foretage en restaurering med mundblæst glas, som på mange måder er det ypperste, er det en dyr løsning. De ejere, som vælger det, har som regel stor interesse i og viden om bygningens historie, og hvilke elementer der skal anvendes, for at den kommer til at se så autentisk ud som muligt.
Der er en vedholdende myte om, at gammelt vinduesglas er tykkest nederst, fordi glasset ’sætter sig’ gennem tiden. Har det noget på sig?
Tor: Nej. Forklaringen skal nok nærmere findes i glarmesterarbejdet. De gamle glastyper er ujævne, og derfor er ruderne ikke lige tykke over det hele. Det ser ud til, at glarmestrene har haft tradition for at vende den tykkeste side nedad. Hvis myten var sand, ville de historiske vinduesglas jo ’smelte sammen’ og gå i stykker med tiden. Så vi kan godt aflive myten.
Hvor kan man få de gamle vinduesglas i dag?
Tor: Der findes nogle få producenter at cylinderglas og maskintrukket glas i udlandet. Til en af vores udstillinger har vi fået en glaspuster i Nyhavn til at producere kronglas, så det kan stadig lade sig gøre.
Henrik: Vores leverandører kan både skaffe maskintrukket glas og mundblæst glas, så ja, det produceres stadig.
Læs om de forskellige historiske glastyper
Find leverandører af traditionelt glas og vinduer under Find professionel