Aabenraa. Foto: Claus Bjørn Larsen
Kilde: Realdania
En ny undersøgelse fra foreningen Realdania viser, at kommuner håndterer og prioriterer data om bevaringsværdige bygninger forskelligt.
Forskellig registreringspraksis gør det vanskeligt at skaffe samlet overblik – og dermed svært at undersøge om der samlet set bliver flere eller færre bevaringsværdige bygninger.
Omkring 120.000 bygninger er registrerede som bevaringsværdige i Slots- og Kulturstyrelsens database – nogle kan dog siden være bygget så meget om, at de ikke længere kan klassificeres som bevaringsværdige. Desuden kan bevaringsværdige bygninger udpeges gennem f.eks. kommune- eller lokalplan. Det officielle skøn over antallet af bevaringsværdige bygninger i Danmark er derfor mellem 300.000 og 400.000 bygninger.
Omkring halvdelen (46%) af de adspurgte kommuner i undersøgelsen har formuleret et mål for at få kortlagt alle bevaringsværdige bygninger i kommunen:
”Undersøgelsen viser, at halvdelen af kommunerne arbejder målrettet med registrering af bevaringsværdige bygninger, men den viser også, at der er plads til forbedring flere steder, hvis vi som samfund skal kunne prioritere, beskytte og udvikle vores kulturmiljøer” siger programchef Stine Lea Jacobi fra foreningen Realdania og fortsætter:
”Det er interessant at få belyst, hvordan kommunerne løbende registrerer de bygninger og helheder, der har stor betydning for vores fælles identitet. Særlige kvarterer og bymiljøer er en del af vores historie, og der kan ligge et stort potentiale i at udvikle dem til gavn for det lokale liv. En kortlægning er et skridt på vejen,” siger Stine Lea Jacobi.
Det er den enkelte kommune, som vedligeholder vurderinger af bevaringsværdige bygninger på den måde, de finder bedst. Men undersøgelsen viser, at der ikke er en fælles praksis på området.