Hustypen blev vidt udbredt – etagehusenes pendant til Bedre Byggeskik-bevægelsens gedigne villabyggerier. Boligerne var rummelige og tidssvarende, detaljerne bar præg af glæden ved solide, gennemprøvede konstruktioner. På trods af de livlige facader, hvor karnapper, store lodrette vinduespartier ved trapperne og frontispicer ofte var placeret asymmetrisk af funktionsmæssige årsager, fik bygningerne et roligt helhedspræg. Den præcise facaderytme, anslået af vinduer og karnapper, samt teglstenen var de rolige faktorer.
Den danske hustype havde dyder fra flere stilarter: klassicismens selvsikkerhed og mådehold med sit enkle materialevalg, præcist profilerede taggesimser og stringente vinduesproportioner og barokkens sans for bløde former – de buede karnapper og de moderat svungne gavltrekanter. Hushjørner kunne være cirkulært afrundede, en løsning der forstærkede det plastiske udtryk, eller være afskårede i en 45 graders vinkel, hvor facaden var udsmykket med lette altaner med smedejernsgelænder som kontrast til det massive murværk. Tagformen var 45 graders sadeltag eller mansardtag med tagkviste indpasset i bygningens facadeskema.
Anbefalinger
Bygningsdele og overflader
Det enkle materialevalg var afgørende for at opnå hustypens homogene udtryk; tegl til facaden, træ til vinduer og døre, granit til soklen. Bygninger med glatte pudsede overflader tilstræbte samme stoflige homogenitet. Eventuelle dekorationer i murværket såsom mønstre, markerede murstik eller kvadermønstre var diskrete. Overgangen mellem tag og facade blev udført med murede tandsnitsgesimser, taget var beklædt med røde teglsten (alternativt naturskiferbeklædning). Kobber eller zink kunne anvendes på karnaptage. Vinduer var malet i en kontrastfarve; ved de populære rødstenshuse hvidt træværk, hos de pudsede huse en mørk farve. Vinduerne var oftest dannebrogsopdelte; ved de ældste huse kunne de øverste rudefelter være småsprossede. I altandøre kunne de øverste felter have en kunstfærdigt svungen form. Indgangsdøre fik en særlig, prestigebetonet udformning; lige fra raffi- nerede granitportaler med lakerede døre i ædle træsorter til malede fint snedkererede døre med elegante vinduesfelter og murede indramninger. Synlige tagrender og nedløb var af zink eller kobber. Tagkviste havde flunker af zink, hvidmalede vinduer med smalle mørke indramninger.
Bygningsændringer og tilbygninger
De robuste og rustikke bygningers udtryk optimeres af de lette bygningsdeles modspil. Det vil sige, at ændrer man vinduesformater, forsvinder facadeharmonien, og ændrer man selve vinduesprofileringen – oprindeligt med kitfalsede sprosser – forfladiges bygningens tredimensionelle udtryk. Vandskurede eller tyndpudsede vægflader er fremmede for hustypens stoflighed. Udkratning af mørnede fuger og genopfugning kan anbefales. Etagehøjder, taggesimsens profilering, vinduesrytmen og den stoflige homogenitet skal tages i betragtning ved tilbygning med nabohuse
