Her kan du læse vores nyeste indlæg eller gå på opdagelse i vores nyhedsarkiv. Husk du også kan bruge søgefunktionen i højre hjørne, hvis du er på udkig efter noget helt specifikt.
Bernstorff Slot og Slotshave nord for København kan denne sommer fejre sit 250 år. Næste weekend weekend markeres dette med en række arrangementer i haven.
NORDMAK er en fællesnordisk masteruddannelse, hvis overordnede formål er at skabe fremtidssikrede løsninger på bevarings- og fornyelsesopgaver. Uddannelsens mål er at forsvare, forstærke og formidle den arkitektoniske kulturarv og kulturmiljøet i Norden.
Køge Museum ligger i en gammel købmandsgård fra 1619. Men selvom man skal dukke sig, når man går gennem dørene og murene er i bindingsværk, så er museet ikke længere gammeldags. 23 millioner kroner er der blevet brugt på at renovere museet og fylde det med moderne udstillings- og installationsarkitektur.
De seneste tre måneder er 167 indstillede renoveringsprojekter blevet vægtet og vejet af Renover-prisens nomineringsudvalg for at finde frem til de bedste projekter. Det er blevet til seks vidt forskellige projekter fra alle hjørner af Danmarkskortet. Vinderen kåres d. 3. september.
Mange rådgivere og teknikere ansat i private tegnestuer, statslige myndigheder, museer m.m. oplever udfordringer med behandling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Center for Bygningsbevaring og Arkitekternes Efteruddannelse inviterer nu til en kursusrække, der tager udgangspunkt i disse udfordringer.
En af Viborgs flotte, historiske bygninger, der tidligere har fungeret som kreditforening, skal omdannes til inspirerende skolebygning for de ældste elever på Viborg private Realskole. Realdania støtter omdannelsen.
400 fredede kvadratmetre i Odense skal restaureres og ombygges for 7 mio. kr. Det er den 400 år gamle bingdingsværksgård, Paghs Gård, der fremover skal huse en ny hovedindgang, møderum og kantine for fagforeningen og a-kassen Frie Funktionærer. Det skriver Fyens.dk.
Renovering af bevaringsværdige og fredede bygninger sætter begrænsninger for entreprenøren bl.a. med høje krav til anvendte materialer. Politigården i København er et fredet nyklassicistisk hovedværk i Danmark med Hack Kampmann som hovedarkitekt. For at kunne bevare Politigårdens originale arkitektur og konstruktion blev en indvendig efterisolering en del af løsningen.
Et engelsk kabinetskab fra slutningen af 1600-tallet blev 28. maj solgt for for 1,5 mio. kr på Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Skabet har tilhørt Anna Sophie Reventlow, der blev gift med Frederik IV af Danmark. Ved en donation fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond kommer kabinettet tilbage til dronningens fødehjem på Clausholm Slot.
I en ny bog tager Peter Olesen fat i arkitektur i fri dressur – det vil sige bygninger, der er “selvgroede” uden brug af arkitekter. Det taler til selvbyggeren i enhver læser, at se eksempler på “frie” bygninger – hvad enten det er i trætoppe, på Christiania, i sommerhuslandskabet eller helt andre steder.
Arkitekt Johannes Exner var et af bygningskulturens fyrtårne – ikke kun på grund af sin utrolige fornemmelse for lys og rum i blandt andet flere kirkebyggerier, men også sine holdninger, mod og styrke i kampen for kulturarven.
Lovgivning er nødvendig for at passe på vores bygningskultur. Men i sidste ende kan vi kun bevare og udvikle vores historiske bygninger, hvis befolkningen holder af dem og begejstres af deres rigdom. Du ser lige nu på en ny portal, som er en del af det arbejde som Bygningskultur Danmark er sat i verden for at udføre og som skal hjælpe os med at nå vores mål: At gøre bygningskultur til en folkesag.