Bliver Trelleborg Verdensarv?
Trelleborg har haft besøg af en delegation fra UNESCO, der skal vurdere, om vikingeborgen kommer på Verdensarvslisten i 2015. Trelleborg søger om optagelse sammen med de to jyske vikingeborge Fyrkat og Aggersborg og vikingelokaliteter i Norge, Island, Letland og Tyskland. På den måde tæller ansøgningen hele syv monumenter i fem lande.