Her kan du læse vores nyeste indlæg eller gå på opdagelse i vores nyhedsarkiv. Husk du også kan bruge søgefunktionen i højre hjørne, hvis du er på udkig efter noget helt specifikt.
Salling Fondene har bevilget 7 mio. kr. til omdannelsen af Ebeltofts gamle maltfabrik fra 1861 til fremtidens kreative hus for kunst, kultur og kreative erhverv. De røde fabriksbygninger, og det omkringliggende kulturmiljø, blev erhvervet af en nystiftet fond i 2013, stiftet af lokale kultur- og erhvervspersoner.
Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens rådgivende organ i spørgsmål om bygningsfredning og – bevaring. Udvalget har netop fået nye medlemmer, der skal sidde frem til 2019. Det skriver Kulturstyrelsen.
For et par år siden fulgte vi Rasmus Bjørn på hans færd ned gennem Europa, da han gik på valsen for som naver, at lære om håndværksteknikker og restaurering i det store udland. Efter 3 års eventyr i Europa, Asien og Mellemøsten er Rasmus nu tilbage og driver sit firma, Bjørns Træværk Restaurering. Vi besøgte ham på en lofts- og tagrenovering i Toldbodgade 4 – et bevaringsværdigt bindingsværkshus fra 1880.
Den 800 år gamle Sorø Klosterkirke skal over de næste 20-30 år restaureres for omkring 100 mio. kroner. Pengene skal både bruges til vedligeholdelse og forbedring af indgangspartiet. Det skriver Sjællandske.
Som led i regeringens store udflytning af statslige arbejdspladser flytter hele den del af Kulturstyrelsen, der varetager opgaver vedrørende Danmarks kulturarv til Nykøbing Falster. Det er 60 arbejdspladser, der kommer til at ligge i et nyoprettet kontor, Statens Kulturarvskontor.
Som ejer af en fredet ejendom skal du være ekstra opmærksom på, om du er korrekt forsikret.
Projekt på Arkitektskolen Aarhus skal nu udpege Danmarks umistelige kulturmiljøer.
Udstillingsrækken’ Boliger til folket’ sætter fokus på en guldalder inden for dansk arkitektur- og velfærds-historie: 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser. Første udstilling hylder Højstrupparken i Bolbro i Odense. Det sker den 1. oktober på Arkitekturens Dag i Højstrupparkens butikstorv. Og igen fra 22. oktober til 3. november på Odense Centralbibliotek. Det er Realdania, Landsbyggefonden og Grundeejernes Investeringsfond, som står bag udstillingen i tæt samarbejde med FaB og Odense Kommune.
I Ringkøbing har bl.a. planerne om at nedrive den gamle musikskole på Kirkepladsen givet voldsomme dønninger. Både blandt borgere i byen, men også på den anden side af Storebælt, hvor bl.a. Peter Olesen har kritiseret kommunens manglende respekt for de historiske bygninger. I denne uge var debattøren på besøg i byen, for bl.a. at tage temperaturen på bevaringsindsatsen. Det skriver Ugeavisen Ringkøbing.
En bevilling fra Realdania på 3,5 mio. kr. til Arkitektskolen Aarhus giver nu mulighed for at igangsætte en kortlægning af de bedste kulturmiljøer i Danmark og vise deres udviklingspotentialer.
I Frederiksværk har et flertal i byrådet valgt opførelsen af en Netto frem for to bevaringsværdige bygninger tæt på bymidten. Prioriteringen fra politikernes side bekymrer bl.a. Industrimuseet Frederiks Værk, som ser det som en undergravning af hele den historie, som man forsøger at formidle omkring byens historie.
På Møllevangen 1 lå Ivar Bentsens hjem og tegnestue i perioden 1912 – 1921. Men Bedre Byggeskiks arkitektens hus blev ulovligt nedrevet af den nuværende ejer sidste år. Nu har retten i Holbæk dømt ejeren for ulovlig nedrivning og der er fra Holbæk Kommune et krav om genopbygning. Det skriver Sjællandske.