Sådan bevarer du et gammelt hus

28. jan 2015 – Berlingske

Særligt hvis huset er fra før 1960, bør man tænke sig godt om, bl.a. fordi en række nye materialer vil arbejde dårligt sammen med det gamle hus:

“Gamle huse skal ikke bare have nogle nye vinduer og en gang plastikmaling på facaden. Det er problematisk at kombinere nye og gamle materialer, da de sjældent rent bygningsfysisk arbejder særlig godt sammen – derfor holder det heller ikke særlig godt,” siger restaureringsarkitekt Søren Vadstrup til Berlingske.

Godsejer Niels Iuel Rewentlow åbnede sidste år Centrum for Restaurering med kursuscenter og webshop på Hverringe Gods, hvor interesserede kan lære alt om, hvordan man sætter et ældre hus i stand.

“Når man skal istandsætte et gammelt hus, skal man først og fremmest gøre sig klart, hvilket hus man gerne vil have – og kan det hus, der står foran en, leve op til ens forventninger til et hus?”

Læs meget mere i artiklen i Berlingske