Mere end 2.100 kulturmiljøer i 52 kommuner er nu kortlagt og vurderet. Resultaterne er tilgængelige for alle, og det giver nye muligheder for at dykke ned i små og store historier fra hele landet. Arkitektskolen Aarhus har gennem fem år besøgt en lang række steder i samarbejde med kommuner, museer og Realdania. Kulturmiljøerne afspejler de kulturhistoriske og bebyggede helheder, der gør et sted til noget særligt.