Ildsjæle og skønvirkestil i Tinghus i Fjerritslev
Det tidligere Ting- og arresthuset i Fjerritslev er et særligt fint eksempel på den nationalromantiske arkitektur, der blev bygget i Danmark omkring år 1900 under navnet skønvirkestil. I dag drives Tinghuset af ildsjæle, der med støtte fra fonde, foreninger og erhvervsliv netop har stået for en omfattende restaurering og modernisering af bygningen, som i dag lever videre som kulturhus.