Eksperterne
17 finalister – privat- eller fondsejede herregårde fra hele landet – er udvalgt af en gruppe eksperter inden for arkitektur og herregårde. Kandidaterne spænder vidt fra de tidlige renæssancegårde til historicismens herregårde fra slutningen af 1800-tallet. Hele Danmarks befolkning kan fra den 22. oktober – 2. november stemme på disse kandidater, hvorefter en enkelt løber med titlen som ’Danmarks Smukkeste Herregård’.
De fire eksperter er:
- Britta Andersen, Museumsdirektør, Dansk Center for Herregårdsforskning
- Claus M. Smidt, Seniorforsker, art. Medforfatter til bl.a. Hele samfundets eje og Kongehusets boliger.
- John Erichsen, tidligere museumsdirektør og medforfatter til bl.a. Herregården og bogen Grever, baroner og husmænd.
- Niels Peter Stilling, tidligere museumsdirektør. Forfatter til bl.a. Danmarks Herregårde og Politikens bog om Danmarks Slotte og Herregårde
Udvælgelseskriterier
Vi har i konkurrencen fokuseret på herregårde, som udgør velbevarede helheder – dvs. dem, der ikke blot har en fin hovedbygning, men derudover har velbevarede kulturmiljøer omkring sig (park, driftsbygninger, voldgrave m.m). Vi ser altså på helheden – ikke kun på hovedbygningen. Derudover er stederne udvalg efter følgende kriterier:
1) Bevaringsstatus: Hvor velholdt er ejendommen/miljøet, og i hvilket omfang er de korrekte materialer og teknikker anvendt?
2) Originalitet: Hvor meget af den oprindelige struktur/miljø er tilbage?
3) Naturskønhed: I hvilken grad understøttes kulturarvskvaliteterne af omgivelser og landskab?
Der er sikret en vis spredning både geografisk og forhold til perioder.
Og selvfølgelig er der langt flere smukke herregårde i Danmark end de 17, som er udvalgt! Læs om nogle af dem.
Hvad er en herregård?
Herregård betegnede oprindeligt en adelsmands egen gård, som han selv drev og oftest også boede på. Herregårdene havde særlige privilegier, og der var oftest knyttet fæstegårde til dem. Efter 1660 behøvede ejeren ikke længere at være adelig, men gården regnedes i datiden kun for en herregård, hvis den havde haft denne status før 1660 eller efterfølgende havde fået tildelt privilegier af kongen. Privilegierne blev gradvis afviklet, men den sidste rest af herregårdenes særstatus forsvandt først i 1908, hvor tiendeafløsningen kom.
Det var formelt hverken gårdens jordtilliggende eller bygninger, der afgjorde, om den var herregård. Generelt skilte herregårdene sig dog ud fra andre gårde både ved markernes og bygningernes størrelse.
