En stor del af vores enestående herregårde med mange historiske driftsbygninger, der i dag ikke længere bruges til landbrug, kæmper for at skaffe midler til at passe på bygninger og anlæg. 17 kandidater fra hele landet er nomineret i konkurrencen, der løber fra den 22. oktober – 2. november. Alle kan stemme på deres favoritherregård på www.historiskehuse.dk. Her kan man også kan se en film med hver af de 17 kandidater. Vinderen offentliggøres mandag den 5. november kl. 9 på www.historiskehuse.dk
Alle herregårde er fredede
De 17 nominerede herregårde er alle fredede og repræsenterer cremen af vores fælles kulturarv. Der er ikke blot tale om steder med enestående hovedbygninger, men også områder med voldgrave, parker og historiske driftsbygninger. Det gør dem til uundværlige kulturmiljøer. De fleste af disse steder er i dag helt eller delvist åbne for offentligheden. De bruges til konferencer, bryllupper, teater, koncerter og meget andet. Det er blandt andet fordi de store udgifter til vedligehold af bygninger kræver flere indtægter end det, der eksempelvis kan skaffes fra land- og skovbrug.
Herregården styrker lokal identitet og stolthed
Herregårdsmiljøerne er gennem århundreder blevet vedligeholdt af ejerne. De har i dag betydning for både turisme, erhvervsliv, lokal identitet og stolthed. Med moderne landbrugsdrift kan mange af driftsbygningerne ikke længere bruges optimalt, men de tomme bygninger har potentialerne til at fungere som lokale dynamoer. Blandt andet i kraft af deres naturskønne omgivelser, men også fordi de fortæller et vigtigt stykke Danmarkshistorie om dengang, hvor adelen havde magt og privilegier.
Herregårdene i en ny virkelighed
Birthe Iuel, Præsident for Historiske Huse:
I dag er virkeligheden en anden på herregårdene. Ofte bor ejerne ikke i hovedbygningen, eller kun i en mindre del af den. Og det kræver en stor indsats at finde midler til de mange fredede bygninger, som kun i meget begrænset omfang kan tilpasses moderne behov. Både de direkte støttemidler fra staten og værdien af skattefradraget er voldsomt reduceret gennem de sidste 30 år. Samtidig stilles der flere og flere fordyrende krav til f.eks. istandsættelse.
Vi håber derfor, at kampagnen vil skærpe opmærksomheden også fra politisk side. Håbet er at herregårdsejerne kan få bedre vilkår til at passe på disse enestående steder. Samtidig håber vi også, at herregårdsejerne vil fortsætte den gode udvikling, hvor flere og flere mennesker får mulighed for at opleve denne form for kulturarv i øjenhøjde.
Herregårdene skal være en del af lokalmiljøet
Hos Sektionen for Større Jordbrug, Landbrug og Fødevarer, glæder man sig over konkurrencen. Nicolas de Bertouch-Lehn, medlem af Herregårdsudvalget hos Sektionen for Større Landbrug, udtaler:
Vi er glade for, at der med denne konkurrence sættes fokus på herregårdene og det potentiale, der ligger i forhold til turisme og lokal udvikling. Vi ønsker, at herregårdene generelt skal være en aktiv del af lokalmiljøet. Sådan har de jo også fungeret gennem historien. Med en konkurrence som denne hylder vi det arbejde, som herregårdsejerne hver dag gør for at passe på bygningerne og herregårdsmiljøerne. Arbejde som er til glæde for os alle.
Fire eksperter havde til opgave at udvælge de endelige kandidater, der kom igennem nåleøjet til den endelige konkurrence.
