Renovering er mere bæredygtigt end nybyggeri

Rambøll dokumenterer i en ny rapport, at renovering – både i et klimaperspektiv og totaløkonomisk – er mere fordelagtigt end nedrivning og nybyggeri. På tværs af enfamiliehuse, rækkehuse, etagebyggerier, erhvervsbyggeri og offentligt byggeri viser Rambølls rapport, at man sammenlignet med nybyg får størst klimaeffekt for pengene ved at renovere.

 

Rapporten er udarbejdet af Rambøll for branchepartnerskabet Renovering på Dagsordenen og besvarer et samfundsmæssigt nøglespørgsmål for den grønne omstilling, som tidligere har været sparsomt belyst; nemlig hvordan ser klimaregnskabet ud, når det gælder renovering af en bygning i sammenligning med nedrivning og opførelse af en ny bygning?

Indlejret CO2 fylder meget i regnskabet

Christine Collin, som er senior bæredygtighedskonsulent i Rambøll og har stået for de tekniske beregninger i rapporten siger:

”Forklaringen på den langt større klimapåvirkning ved nedrivning og nybyg sammenlignet med renovering skal findes i den indlejrede CO2, dvs. mængden af drivhusgasser, der frigives i byggematerialernes levetid lige fra udvinding af råmateriale, transport, produktion, opførelse og brug til nedtagning og bortskaffelse. I det regnskab er CO2-udledningen fra byggematerialerne ved nybyg bare langt højere, end når en ældre bygningskonstruktion bevares.”

Rambølls rapport viser også, at der er stor forskel på, hvornår CO2-udledningerne fra en renovering sammenlignet med et nybyggeri forekommer. I løbet af en 50-årig periode udleder et nybyggeri markant mere CO2 i den første del af perioden. Et øget fokus på renovering frem for nedrivning og nybyggeri vil derfor kunne bidrage positivt til Danmarks mål om 70% CO2-reduktion i 2030, for Danmarks bygninger står for hele 30% af de samlede CO2-udledninger.

”Når vi renoverer, så spredes CO2-udledningen ud over de næste 50 år, indtil bygningen muligvis rives ned. Det er i modsætning til nybyg, som er forbundet med store udledninger her og nu. I betragtning af de politisk besluttede CO2 reduktionsmål er det ikke ligegyldigt, hvornår udledningerne sker frem mod 2050”, siger Christine Collin, senior bæredygtighedskonsulent i Rambøll.

Historiske huse er bæredygtigt genbrug

Udviklingschef for Historiske Huse, Johan Hage, hilser rapporten velkommen:

“Der har været en tendens til at se alt for isoleret på varme og energiforbruget og glemme det voldsomme ressourcetræk, der ligger i selve byggeprocessen. Det gælder f.eks. også nogle af de beregnere, der giver et bud på ens personlige CO2-udledning ved bl.a. at se på på energimærkningen på ens hus. Men det er for simpelt kun at spørge, om du har energimærke B eller D, fordi du f.eks. ved at bo i et nyere hus har en stor CO2-gæld på materialerne og byggeprocessen, som energimærkningen ikke fortæller noget om. Omvendt spares samfundet, alt andet lige, for CO2 udledning ved at “genbruge” huse så længe som muligt. Det betyder selvfølgelig ikke, at historiske huse ikke skal energioptimeres. Det skal de i videst mulige omfang under hensynstagen til bevaringsværdierne. Det er også derfor, vi har udgivet en Energiguide for fredede og bevaringsværdige huse, som blev revideret sidste år.”

Historiske Huse arbejder både i EU og med politikere og myndigheder herhjemme, for at undgå at de historiske bygninger glemmes i klima- og enrgipolitikken. Det gælder både i forhold til at sikre bevarings- og fredningsværdierne, men også i forhold til ikke at stille ejerne af disse bygninger dårligere økonomisk.

Læs Rambøll-rapporten: Komparativ-analyse-af-CO2udledning-og-totaloekonomi-i-renovering-og-nybyg-3

Køb vores Energiguide for fredede og bevaringsværdige huse