Kapløb mod bygningsdirektivet
Historiske Huse har det seneste år været opmærksom på, at en ny revision af bygningsdirektivet er på vej. Allerede i maj 2021 var Margrete Auken (MEP, F) os behjælpelig med at stille kommissionen spørgsmål. Kommissionen vendte tilbage i august med: ”Det forberedende arbejde til en revision af direktivet er i gang, og resultatet heraf bør ikke foregribes på nuværende tidspunkt”.
Vi har ligeledes løbende været i kontakt med Pernille Weiss (MEP, C). Hun anbefalede os at tage kontakt til vore egne danske politikere med vores ærinde vedrørende sikring af den byggede kulturarv i det ny bygningsdirektiv.
Det endelige forslag blev offentliggjort i december 2021. Direktivets hidtidige undtagelsesbestemmelse var opretholdt – og tak for det. Men med direktivets ambition om, at ingen beboelsesbygninger om kun 8 år (efter 2030) må udlejes, sælges eller bebos, hvis de energicertificeres lavere end E, er en stor del af både Danmarks og Europas byggede kulturarv i fare. Desuden strammes kravene yderligere i 2040 og 2050, hvor ønsket er, at ingen bygninger udleder CO2. Vi fortolker for Danmarks vedkommende undtagelsesbestemmelsen vedrørende ”buildings officially protected”, som omfattende fredede og bevaringsværdige bygninger, der er udpeget i en kommuneplan eller er omfattet af en lokalplan med bevarende bestemmelser. De fredede bygninger er sikret, men mange kommuner har ikke registreret deres bevaringsværdige bygninger. Kun under halvdelen af kommunerne har lokalplaner med bevaringsbestemmelser og kommuneplanen er kun retningsvisende for kommunen, men ikke direkte gældende for borgerne.
Det betyder, at en meget stor del af Danmarks byggede kulturarv ikke er officielt beskyttet, og man kan frygte, at implementeringen af direktivets bestemmelser i dansk lovgivning ikke tager særlige hensyn til ubeskyttede bevaringsværdige bygninger.
Det er disse bygninger som er truet. Der er fare for, at de for at få en højere energicertificering pakkes ind i isoleringsmateriale. Det tilskyndes allerede indirekte i Bygningspuljens betingelser for at opnå tilskud, og desuden er det det nemmeste og billigste. Vi anbefaler, at man isolerer vinduer, døre, etageadskillelser og tag indvendigt fra. Se i øvrigt Historiske Huses Energiguide.
I Historiske Huse har vi siden offentliggørelsen af forslaget lavet en video om problemstillingen i samarbejde med andre europæiske medlemsforeninger af European Historic Houses. Vi har skrevet debatindlæg og høringssvar til direktivet. Vi har henvendt os direkte til de danske ordførere på området i EU og til ordførerne i folketingets Europaudvalg samt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Sammen med Pernille Weiss (MEP, C) og European Historic Houses som vært, har vi været initiativtager til et meget succesfyldt webinar med over 200 deltagende fra hele verden. Den store interesse afspejler, at der er fælles fodslag om at bevare den europæiske kulturarv. Alle er nervøse for, hvad det reviderede bygningsdirektiv kommer til at betyde.
Historiske Huse høringsberettiget i fremtiden
Kun ved en tilfældighed fandt Historiske Huse ud af, at Energistyrelsen havde udsendt høringsmateriale til ganske få høringsberettigede. Ved direkte henvendelse til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, fik vi mulighed for at eftersende vores bemærkninger og i øvrigt lovning på fremover at være høringsberettiget i spørgsmål som vedrører den byggede kulturarv.
Den 3. marts offentliggjorde Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet et grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg. Notatet er en opsamling på indkomne høringssvar samt Regeringens foreløbige generelle holdning. Det er positivt, at Historiske Huses høringssvar er gengivet, men bekymrende, at undtagelsesbestemmelsen, beskrevet i forslaget, eller vores høringssvar ikke er gengivet præcist i grund- og nærhedsnotatet. Dette kan lede til misforståelser hos beslutningstagerne, om hvad der helt konkret er omfattet af undtagelsesbestemmelsen.
Det er desuden bemærkelsesværdigt, at Historiske Huse er de eneste, der i sit høringssvar løfter fanen for den danske og europæiske kulturarv.
Historiske Huse skal derfor understrege, at det er vigtigt, at undtagelsesbestemmelsen udvides med et supplerende pålæg. Bevaringsværdierne på enhver bygning, som ikke er ”officially protected” og opført før 1960, bør registreres og vurderes af den lokale kommune før eventuel tilladelse kan opnås til energitiltag, der svækker klimaskærmens bevaringsværdier.
Vores fælles historie og identitet
Set i europæisk sammenhæng bidrager Danmark grundet vores størrelse kun med få fredede og bevaringsværdige bygninger. Ikke desto mindre er de udtryk for vores historie og identitet. De har stor betydning for vores opfattelse af os selv og bidrager til den sammenhængskraft, vi blandt andet ser udspille sig i Ukraine i disse dage, og som vi oplever hele Europa støtte op om. Da den byggede del af kulturarven, er den allermest synlige, og den som vi forbinder som stedsspecifik for de enkelte områder rundt om i Europa, skal vi passe på den. Vi skal også passe på vores miljø og nedbringe udledning af CO2, men det skal gøres med omtanke – uden at vi sætter arvesølvet over styr. Når det er væk, er det væk for evigt.
Næste skridt?
Derfor kan man også undre sig over, at de sociale medier ikke er oversvømmet med posts fra diverse foreninger og institutioner, der kæmper for sikring af vores bebyggede kulturarv. Uden et supplerende pålæg om, at der skal tages stilling til ubeskyttet kulturarv før udvendig isolering, kan konsekvenserne af det reviderede bygningsdirektiv ændre vores kulturmiljøer og det Danmark og Europa, vi kender i dag. De risikerer at ende som såkaldte ikke-steder. Så længe kommunerne ikke har et overblik over, hvad der er værdifuld og vigtig kulturarv, kan man ikke beskytte disse bygninger og bygningsmiljøer, hverken i det åbne land eller i byerne. Derfor er arbejdet ikke slut endnu.