Kilde: Realdania
”Der skal findes løsninger, som på den ene side kan give besparelser på energiforbruget og mindske CO2-udledningen og på den anden side kan indpasses nænsomt i respekt for bygningernes bevarings- og fredningsværdier”.
Sådan har udfordringen lydt mange gange ved de godt 60 restaureringer, som Realdania By & Byg gennem tiden har foretaget. Langt de fleste af de restaurerede ejendomme er fredede; den ældste ejendom er fra 1500-tallet; den yngste er blot 55 år gammel.
Hver eneste restaurering har været og er fortsat en balancegang mellem fortid, nutid og fremtid, ikke mindst i forhold til energiforbedring. Kunsten er at finde frem til de gode energiforbedrende løsninger, som kan gøre en positiv forskel for den enkelte ejendom, og som samtidig kan vise nye veje – ikke bare for den enkelte bygning, men for historiske bygninger under ét.
Nu er Realdania By & Bygs erfaringer og læringer fra de forskellige energiforbedringer samlet i en ny publikation. Via cases, billeder, illustrationer og interviews formidles et udpluk af de løsninger, der er anvendt, og de erfaringer og læringer, der er høstet.
Intentionen ved hver ejendom har været at energiforbedre så meget, det har kunnet lade sig gøre, uden at antaste frednings- og bevaringsværdierne. Energiforbedringer er samtidig en fast del af den daglige drift og vedligeholdelse af de historiske bygninger. I takt med restaureringerne er den generelle energiforsyning gennem årene blevet mere og mere CO2-neutral. Denne udvikling vil fortsætte, og derfor er der i prioriteringen af energiforbedringerne lagt vægt på nænsomme og reversible tiltag.
Det er meget vigtigt, at der er god komfort og fornuftig varmeøkonomi i de historiske ejendomme. Det sikrer, at husene bliver brugt og vedligeholdt. Husene skal stå til evig tid, og vi skal finde løsninger, der bevarer deres særlige kvaliteter.
Energiforbruget ved den daglige drift
Et skarpt fokus på energiforbedringer giver god mening. Et af de steder, hvor landets energiforbrug er størst, er nemlig i byggeriet. Hver gang der opføres nye bygninger, belastes både energiforbrug og CO2-udledning, og ofte er belastningen langt større, end når eksisterende bygninger bevares og istandsættes.
I en bæredygtig verden er lang levetid derfor en vigtig parameter, og bygninger, der holder længe – både byggeteknisk, funktionelt og æstetisk – bidrager således positivt til det store klimaregnskab.
Men lang holdbarhed kræver, at bygningerne løbende holdes ved lige og energiforbedres, så der ikke opstår utætheder, defekt isolering og kuldebroer, som gør dem svære at varme op og giver dårligt indeklima med skimmelsvamp, træk og fugt. Det er her, at energiforbedringerne for alvor kan gøre en forskel.
Også varmekilden kan være et godt sted at starte, når det handler om energiforbedringer. Der er ofte megen energi og CO2 at spare ved at udskifte utidssvarende varmekilder med effektive og klimavenlige varmeforsyninger.
Nye metoder og nye materialer
I den nye publikation ”Energiforbedring i historiske bygninger – læringer og erfaringer fra Realdania By & Byg” præsenteres en række af de energiforbedrende løsninger, som er blevet anvendt i de historiske huse, med fokus på især fem indsatsområder: vinduer, loft og tag, ydervægge, terrændæk samt forsyning og installationer.
Gennem årene har Realdania By & Byg afprøvet specifikke tiltag, som kan gennemføres i de fleste bygninger med respekt for bevaringsværdierne. Tiltagene omfatter fire typiske energiforbedringsarbejder: tætning, montering af forsatsrammer, isolering af tag/loft og isolering af terrændæk. Det er løsninger, som på én og samme tid giver størst effekt og mindst mulig påvirkning af bevaringsværdierne, og det er løsninger, der som regel bliver muliggjort, fordi der alligevel skal tætnes tag eller udskiftes gamle gulvbrædder.
I mange tilfælde er forbedringerne og effektiviseringerne sket med uafprøvede metoder og nye materialer for på den måde at skabe ny viden og vise nye veje. Hertil kommer, at vi det seneste år har arbejdet målrettet med livscyklusanalyser for de historiske bygninger for derigennem at kunne følge og forbedre bygningernes energiforbrug og CO2-udledning.