”Konkurrencen skal vise danskerne de fantastiske mølleanlæg og samtidig sætte fokus på behovet for, at kommunerne passer på dem og sikrer den vandtilførsel, som er nødvendig for vandmøllernes bevaring. De meget få velfungerende vandmøller, vi har tilbage, er levende kulturarv, som fortæller et vigtigt stykke danmarkshistorie. De kan ikke genskabes, hvis først de tørrer ud og går til grunde,” siger Birthe Iuel, præsident for Historiske Huse. Hun fortsætter:
”Det er helt afgørende, at vi benytter de muligheder, der ligger i fx EU’s vandrammedirektiv for at gøre undtagelser af hensyn til kulturarven og sikre vandtilførslen til disse steder. Med kåringen af Danmarks Smukkeste Vandmølle håber vi at sætte fokus på alle de enestående steder, vi risikerer at miste, hvis ikke de får tilført vand,” understreger Birthe Iuel.
Alternativ energi gennem tusind år
Korn, geværer, krudt, pap, tekstiler og strøm. Landskabet i Danmark har siden 900-tallet været præget af vandmøller og fra 1600-tallet har de haft afgørende betydning for den første industriproduktion. Vandmøllerne i Danmark har helt frem til 1900-tallet skabt og forarbejdet en lang række produkter og skabt velstand ved at udnytte de stærke kræfter i vores vandløb. Valdemar Atterdag proklamerede i 1300-tallet, at ingen åer måtte løbe i havet uden at have gjort landegavn. Senere blev mølleerhvervet stærkt reguleret og beskattet, som et værdifuldt aktiv for samfundet. En kornkværn drevet af vandet kunne i nogle tilfælde erstatte 100 mands arbejde, og vandmøllerne er således ikke bare smuk kulturarv, men også en del af fortællingen om den teknologiske udvikling i Danmark.
Vandet der forsvandt
EU’s vandrammedirektiv, som kommunerne igennem mange år har arbejdet for at implementere, skal bl.a. sikre, at fisk kan bevæge sig op af vandløb og yngle. I flere tilfælde har det betydet, at man har ført vandet helt eller delvist uden om fungerende vandmøller eller ændret vandstanden, så møllerne mister vandet. Men uden vand går møllehjulene til, ligesom udtørring kan skade de bygningsdele, der normalt står i vand. Derudover overlever møllerne kun, hvis der er frivillige og besøgende omkring dem. Og de frivillige, som også ofte laver en stor del af vedligeholdet, mister interessen, hvis ikke møllen kan køre – i det mindste noget af tiden.
En gruppe bestående af både politikere, museumsfolk og ejere har igennem et stykke tid arbejdet sammen for at sikre denne del af vores kulturarv. Herunder medlem af Folketinget for partiet Venstre (V) og formand for Folketingets Kulturudvalg, Bertel Haarder. Og konkurrencen om Danmarks Smukkeste Vandmølle er ifølge ham en god måde at oplyse om den uerstattelige kulturarv, som vandmøllerne repræsenterer:
”Vandmøllerne er vores ældste industriarv og afgørende for forståelsen af vores historie. Der er mange ildsjæle, der arbejder på at passe på de sidste vandmøller i Danmark. Men det er samtidigt helt afgørende, at man ude i kommunerne er opmærksom på at sikre vand til de meget få fungerende møller, som vi er så heldige stadig at have tilbage,” siger Bertel Haarder.