I august 2020 år beskrev vi udviklingen i Farumgaard-sagen i artiklen Furesø Kommune vil ændre naturfredning af Farumgaards have. Dengang udtalte Historiske Huses Birthe Iuel sig kritisk om forslaget til Frederiksborg Amts Avis:
”Furesø Kommunes varslede nye forslag til naturfredningskendelse for Farumgård har så vidt, BYFO kan se ikke meget med (natur)fredning at gøre. Det handler alene om en mod ejerens vilje tvungen offentlig adgang på en privat ejendom. Hvis denne adgang gennemføres erstatningsfrit og mod ejerens legitime ønsker, er BYFO bekymret for, at der herved kan skabes en glidebane og præcedens for, at private ejere af kulturhistoriske ejendomme skal tåle offentlig færdsel uden hensyntagen til beskyttelsen af den private ejers berettigede interesse i at have et privatliv.”
Ministeren spurgt ind til sagen
Den 11. marts stillede MF Hans Christian Schmidt (V) flere spørgsmål til Miljøminister Lea Hermelin bl.a. om der i Naturbeskyttelsesloven er hjemmel til at kræve offentlig adgang til en privat have eller park.
Ministeren svarer bl.a.:
“For ikke fredede arealer gælder de generelle adgangsregler, jf. naturbeskyttelseslovens kapitel 4 og bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. De naturtyper, der er omfattet af reglerne, er strande, skove, udyrkede arealer, klitfredede arealer, veje og stier i det åbne land. Private haver og parker er ikke omfattet af de generelle adgangsregler.”
Sagen kan få betydning for de historiske ejendomme
Fredningsnævnet skal agere inden for Naturbeskyttelsesloven, som ifølge ministerens svar ikke omfatter private haver og parker. Ikke desto mindre har fredningsnævnet i en midlertidig kendelse bakket fuldt op om kommunens fredningsforslag.
På Farumgård var der en fredning fra 1949 som indeholdt en betinget aftale om offentlig adgang. Spørgsmålet er, om dette beskytter andre ejendomme uden en eksisterende naturfredning mod tvungen offentlig adgang gennem en ny naturfredning. I Farumgård-sagen er der tale om en helt ny fredning, hvorfor der med den midlertidige kendelse åbnes for at naturfredning fremover kan bruges til at tvinge offentlig adgang til private ejendomme. Kendelsen er derfor principiel. Udover at tvinge offentlig adgang gennem en privat ejendom, trods et kendt misbrug af samme adgang, fraskriver tilsynsmyndigheden (kommunen) sig ansvaret for at skride ind imod misbruget.
Historiske Huse følger sagen
Historiske Huse vil følge sagen nøje og arbejde for, at Naturbeskyttelsesloven ikke kan true ejers private ejendomsret og dermed kulturarven.
Birthe Iuel, direktør:
“Ejer Kresten Bergsøe har i byretten fået medhold i, at han har ret til at lukke for offentligheden, hvis ikke kommunen sikrer, at de besøgende ikke er til voldsom gene. Nu forsøger kommunen at omgå domstolenes afgørelse og forsøger tillige at slippe for sine hidtidige forpligtelser ved bare at slette deres ansvar i en ny naturfredning. Vi følger sagen tæt – også i forhold til de principielle aspekter, der kan betyde at naturfredninger truer retten til en privatsfære og et privatliv, hvilket i sidste ende skader vores byggede kulturarv – bl.a. gennem en kraftig værdiforringelse af disse ejendomme.”