Farumgaard er ejet af Kresten Bergsøe. Hovedbygningen er bygningsfredet og parken blev naturfredet i 1949 med offentlig adgang af en sti en sti igennem hovedbygningen. Da fredningen blev gennemført var ejendommen ejet af en tysk nonneorden.
Ifølge fredningskendelsens vilkår fik ejeren ret til at tilbagekalde adgangen for offentligheden ”såfremt færdselstilladelsen mod forventning måtte medføre væsentlig ulempe for stiftelsen eller dens gæster”.
Porten lukkes
I 2017 lukkede Kresten Bergsøe porten for yderligere adgang efter mange års tiltagende gener. Omfanget og karakteren af trafikken var blevet til voldsom gene og fredningens bestemmelser blev dagligt overtrådt, ligesom konfrontationen med borgerne var blevet hyppigere og voldsommere, efterhånden som den almene adfærd havde ændret sig.
Trods en indskærpelse fra Fredningsnævnet overfor kommunen om at skulle medvirke til at afhjælpe generne ved trafikken, måtte kommunen allerede i 2014 erkende, at den ikke havde flere muligheder for at regulere borgernes adfærd på området. Efter flere mislykkede forhandlinger med kommunen med forslag fra Kresten Bergsøe om omlægning af stien med afstand til hovedbygningen, blev resultatet at kommunen mente, at Kresten Bergsøe måtte leve med generne nu som i fremtiden.
Medhold til ejer i byretten og forslag om naturfredning
Efter en prøvning ved byretten, som gav Kresten Bergsøe medhold i hans ret til at hindre offentligheden adgang, har Furesø Kommune reageret ved at stille et nyt naturfredningsforslag, i hvilket Kresten Bergsøe fratages retten til at tilbagekalde adgangen for offentligheden, ligesom kommunen ikke længere har et ansvar for at afhjælpe evt. gener i forbindelse med den offentlige adgang.
I den anledning udtalte Birthe Iuel fra Historiske Huse og BYFO til Frederiksborg Amts Avis:
”Furesø Kommunes varslede nye forslag til naturfredningskendelse for Farumgård har så vidt, BYFO kan se ikke meget med (natur)fredning at gøre. Det handler alene om en mod ejerens vilje tvungen offentlig adgang på en privat ejendom. Hvis denne adgang gennemføres erstatningsfrit og mod ejerens legitime ønsker, er BYFO bekymret for, at der herved kan skabes en glidebane og præcedens for, at private ejere af kulturhistoriske ejendomme skal tåle offentlig færdsel uden hensyntagen til beskyttelsen af den private ejers berettigede interesse i at have et privatliv.”
Plads til alle under ansvar
Birthe Iuel sagde endvidere til Frederiksborg Amts Avis:
”Der skal være plads til alle i vores samfund og det kan være rimeligt, at offentligheden i et vist omfang får adgang til private ejendomme. Det er der generelle lovregler for. Men når det rammer en konkret ejendom som Farumgård, kræver det, at myndigheden – her Furesø Kommune – sikrer at de besøgende opfører sig som gode gæster, når de bevæger sig i et privat anlæg, hvor driften og vedligeholdet er betalt af en privat ejer. Kommunen bør tage imod Kresten Bergsøes udstrakte hånd og finde en mindelig løsning, der både tilgodeser ejerens interesser og en rimelig adgang for offentligheden samtidig med, at kommunen sikrer, at reglerne for adgangen overholdes.”
Se mere:
https://sn.dk/Furesoe/Forening-kritiserer-fredningsforslag/artikel/905288 (bag betalingsmur)
https://sn.dk/Furesoe/Nu-kommer-fredningssagen-om-Farumgaard/artikel/909383