Ægteparret skiftede til plastvinduer i 2015 og var godt klar over, at lokalplanen for den gamle fiskerby Lønstrup ikke tillod materialet. Til Building Supply udtaler Lone Engberg:
”Da vi skiftede vinduer i huset tilbage i 2015, var vores højeste prioritet at finde nogle vinduer, som æstetisk passede til huset og til området: Udformningen af vinduerne skulle ligne de originale vinduer så meget som overhovedet muligt. Næstøverst på vores prioriteringsliste var, at vinduerne skulle være lette at vedligeholde på grund af beliggenheden ved kysten. Ud fra de overvejelser og blandt flere forskellige muligheder valgte vi nogle vinduer i plast”.
Bøde på 10.000 kr.
Hjørring Kommune påbød parret at udskifte vinduerne og endte med at give dem en bøde på 10.000 kr efter at kommunen havde fået medhold i Natur- og Miljøklagenævnet (i dag Planklagenævnet). Parret nægtede at betale bøden, da de var overbevist om at der ikke var lovhjemmel til kommunens krav, og sagen endte dermed i retten. Her endte de med at blive frifundet. I begrundelsen for dommen skriver retten bl.a.:
Retten har navnlig lagt vægt på, at de isatte vinduer – efter det oplyste – lever op til lokalplanens krav om fremtræden, at vinduerne er monteret i de oprindelige vindueshuller, at de har en udformning, der er lig de vinduer, der sad i huset i 1973, samt at det selv på kort afstand ikke er muligt at skelne mellem de isatte vinduer og aluminiumsvinduer. Det er således rettens vurdering, at hensyntagen til den udvikling, der er sket inden for fremstilling af plastvinduer, samt den fysiske fremtoning af de konkrete vinduer skal medinddrages, når der træffes afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles dispensation eller ej.
Lokalplan kan måske ikke stille krav om bestemt materiale
Således kan det betyde, at de mange lokalplaner der generelt stiller krav om brug af et bestemt materiale ikke har hjemmel i loven. Ifølge professor i miljøret ved Københavns Universitet, dr. Jur. Peter Pagh er dommen væsentlig. Han udtaler til Building Supply:
”Dommen kommer til at betyde, at Planklagenævnet fremover i sager om lokalplanforbud mod plastvinduer vil være tvunget til konkret at tage stilling til, om der i forhold til den enkelte ejendom er en planlægningsmæssig begrundelse for at forbyde plastvinduer. Den form for stillingtagen har manglet gennem flere år.”
Plasticvinduer er et fremmedelement i historiske miljøer
Bue Beck, arkitekt og medlem af bestyrelsen i Bevaringsværdige Bygninger og BYFO, mener at dommen kan skade bygningsbevaringssagen:
“Selvom den konkrete ejendom i Lønstrup måske ikke er særligt værdifuld i bygningskulturel forstand er der tale om et historisk miljø, hvor plastikvinduer ikke passer ind. Derfor sænkes værdien af hele området, hvis man ikke kan holde en vis standard. Selvfølgelig er de anvendte materialer og ikke kun deres udformning afgørende for at beholde et områdes arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Hvis ikke der kan stilles krav om materiale-brug i en lokalplan er der behov for at se på planlovens udformning.”
Derudover har Bue Beck ikke meget godt at sige generelt om plastikvinduer:
“Plastindustrien og aluminiumsindustrien har igennem mange år udviklet deres vindueskonstruktioner, både med hensyn til comfort, teknik og produktionsvenlighed. Det er prisværdigt, men medfører ikke at disse vinduestyper understøtter bevaringsværdierne i et historisk miljø. Historiske huse er meget forskellige, også med hensyn til vinduer og døre. Nogle vinduer har tynde træsprosser med kitfals, stålvinduer kan have elegante og minimale profiler, andre vinduer har fremspringende vandnæser i overkarm, tværpost eller i underkarm, trævinduernes samlinger er stødt sammen uden affasninger og vinduerne har normalt speciallavede indstikshængsler, hjørnebåndshængsler, rumpestabler eller stormkroge. Disse detaljer er medvirkende til at understrege vinduernes karakter og historie, men frem for alt er det enkelte vindues dimensionering af både karmtræ, lodposte, tværposte, rammer, sprosser og kitfalse sammen med proportioneringen af ruderne, det , der er af betydning ved sammenligning af vinduestyper og deres materialer.”
“Man kan måske lave vinduesdetaljerne i et andet materiale end den traditionelle snedkerlavede trævindue, så man på nogen afstand ikke bemærker falskneriet. Jeg har hidtil ikke set sådanne eksempler, og mener at en generel åbning for dette vil være skadeligt for selve ideen om bevarende lokalplaner, der skal fastholde et kulturmiljøs samlede udtryk. Hvis et trefags kældervindue uden særlige detaljer åbner for muligheden til at indsætte andre vinduestyper, som ikke er tilpasset bygningens særlige karaktertræk, vil en af de væsentlige ideer med vore bevarende lokalplaner være stækket til skade for både ejerne, deres naboer og de besøgende, der opsøger et uspoleret kulturmiljø.”
“Der er mange andre aspekter af at erstatte fine historiske vinduer med tarvelige kopier. Dommen er derfor så væsentlig, at jeg mener sagen må gå om med klare sagkyndige udtalelser som grundlag for afgørelsen.”
Bue Becks udtalelser i denne artikel er rettet og udvidet i forhold til første udgave.