Initiativet til statslånshuset medførte både en stigning i byggeriet af enfamiliehuse og en stimulering af byggebranchen til nytænkninger indenfor statslånenes fastsatte økonomiske rammer.
Nyklassicismen er fra tiden omkring 1. verdenskrig og frem til 1930, og den sidste af de historiske stilarter. En mere enkel stil der gjorde op med forudgående tids tendens til at overbrodere husene.
Muremestervillaerne er efterkrigstidens drøm om det solide håndværkerhus. Hustypen er en variant af den mest udbredte danske hustype: det halvandenetages hus opført i teglsten og med tegltag.
Den internationale funktionalisme fik i 1930’ernes Danmark sin egen version i form af funkisarkitekturen. Bungalowen er en fortolkning af de moderne strømninger tilpasset den danske byggeteknologi.
Fra den internationale funktionalisme kom ideen: at et moderne hus skulle indrettes funktionelt til en enkel og naturlig ramme om dagliglivet og samtidigt bevare den danske saglige byggetradtion.
I sidste del af 1800-tallet og i starten af 1900-tallet var mange stilarter i spil. Et fælles træk var referencer til de såkaldte historiske stilarter. Fællesbetegnelsen for perioden er historicismen.
Historicismen dækker en periode fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet, hvor man valgte frit og blandede de forskellige historiske stilarter.
Bedre Byggeskik-bevægelsen blev etableret i 1915. Men allerede i 1907 havde akademiske arkitekter etableret Tegnehjælpen, hvor der blev ydet en prisbillig rådgivning til bygherrer og især bygmestre.
I 1960’erne og de følgende årtier boomede enfamiliehusbyggeriet i Danmark til rekordhøjder. Typehuset blev det industrielle svar på efterspørgslen.
Den internationale modernisme opstod i 1920’erne, men fik sit gennembrud i tiden efter 2. verdenskrig. Nu skulle boligen indrettes åbent, hvor rummene i et glidende flow afløste hinanden.
Cottage-stilen stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet, hvor den var et fornyende alternativ til de historicistiske stilarter. Denne stil blev samtidig en vigtig del af Arts and Crafts bevægelsen.
Den nationalromantiske villa – fra 1890’erne og frem til første verdenskrig – skulle være individuel og stemningsfuld. I modsætning til Klassicisme og Renæssance fandt man motiverne i det hjemlige.
