Løsningen var nye konstruktioner, der minimerede materialeforbruget, nye superfunktionelle planløsninger uden spildplads, og brugen af nye, billigere byggematerialer som gasbeton og letklinkerbeton.
Typehusene tager form
Ordningen med statslånshuse fungerede fra 1938 og til 1958. Der var stor fokus på udviklingen af nye ideer, blandt andet blev der afholdt arkitektkonkurrencer om nye hustyper. Typerne kom i praksis til at spænde fra det beskedne murermesterhus over en nyfortolkning af det enkle, danske, murede hus med saddeltag til det modernistiske elementbyggeri. Fælles var en nøgternhed i udtrykket.
Reduceret materialeforbrug
En beskeden facadehøjde og en tagkonstruktion med lav taghældning blev en gængs måde at reducere materialeforbruget på. Nyt var lofter, der fulgte tagets hældning og optimerede den indvendige udnyttelse af tagformen. I indretningen erstattede spisepladsen i køkkenet tidligere tiders spisestue, opholdsstuen blev gjort større, samtidigt accepteredes det, at der var direkte adgang til soverum fra opholdsstuen.
Var der terrænfald på grunden, kunne man økonomisere materialeforbruget ved at lave niveauforskelle i huset og samtidigt opnå afvekslende, rumlige virkninger. Bygningsdetaljer som tagrender, sålbænke, vindskeder osv. fik generelt et enkelt og diskret udtryk.
Ud i udhuset
Cykler og brændsel blev placeret i kælderen, der ofte kun udstrakte sig under en del af huset. Eller man tilbyggede et udhus i beskeden skala. Udhuse påbygget som en forlængelse af taget på hovedhuset blev et nyt og populært motiv.
En præcis og funktional bygningskrop
Statslånshuset fik flere udtryk. Fra den stilfærdige fortsættelse af den danske tradition til det arkitektoniske, ambitiøse udtryk, der på selvstændig vis forvalter statslånshuset præmisser – en optimal materialeøkonomi – i en præcis og funktionel bygningskrop, hvor det dekorative fremkommer via proportioneringen af bygningsdelene og af de robuste materialers stoflighed. Et udtryk der også ses i den funktionelle tradition og modernismen.
Bygningsdele og overflader
Statslånshuset blev opført i håndværkereregi, men med nye materialer og metoder.
Mur
Ydervæggene var oftest af teglsten. Nyt var vægge af gasbeton eller letklinkerbetonblokke, der blev pudset og malerbehandlet. Der forekom også ydervægge sammensat af blank mur, pudset overflade og/eller træbeklædning.
Vindue
Vinduerne var med store rudefelter eller todelte, rammerne malet træ, i nogle tilfælde mahogni og hvidmalet træ. Ikke alle vinduer var oplukkelige, enkelte var forsynet meden trækrude. Med de lave facadehøjder kunne man nu erstatte de murede vinduesoverliggere med en tagrem og udføre vinduer og døre som snedkerpartier. Entredøre var oftest pladedøre med lakeret naturtræ. Småsprossede vinduer er fremmede for husets arkitektur og plasticvinduer vil ofte skæmme dets stoflighed.
Tag
Tagdækningenved lave taghældninger var eternitskifer eller –bølgeplader. Ved renovering er tagpap på lister et alternativ.
Ved farvesætningen ønskede man at skabe en kontrast mellem forskellige bygningsdele –murværk, vinduer og træværk. Det udtrykte husets konstruktive og stoflige klarhed, som forsvinder, hvis alle husets overflader males i samme farve. Bygningsændringer og tilbygninger Statslånshuset spænder fra det anonyme til det raffinerede. Alle typer kan principielt tilbygges eller ændres. Men det kræver indlevelse i husets karakteristika og videreførelse af dets skala og udtryk.
